Puppydogeyes

[Rose Alvarez Fawn]

Rose gik med armene om sig selv, hun havde aldrig rigtig været en pige med meget sul på kroppen, og nu det blev koldere, særligt i krypten, havde hun lettere ved at fryse. Hun smilede dog stadig, måske så alt virkelig bedre ud efter at hun var blevet angriber. Selvfølgelig lige bortset fra det med Luka. 

“Vi får se hvem der vinder. Vi giver jer hvert fald kamp til stregen” lød det fra hende med et lille fornøjet grin. Det var ret hyggelig egentlig at snakke quidditch på den måde. “Jeg skal vist op og have spådom, men først om noget tid”

[Deleted]

Påklædning

Bian smilede til Rose, og trak en sweater af, som han havde under kappen.

"Her, tag den her på, så du ikke fryser," sagde han med et smil, og skævede op af trappen. Han skulle trods alt ikke så langt, så måske de kunne snakke lidt længere, ja?

"Jeg skal jo først være der om 10 minutter, så vi kan jo hænge ud lidt? Hvis bare vi gør det på første sal, så jeg kan styrte til Professor Lordes time, og ikke komme for sent," forklarede han og sendte hende et beroligende smil, mens han begyndte at gå mod førstesalen. 

[Rose Alvarez Fawn]

Det overraskede Rose at Bian tilbød hende sin sweater. Tænk sig en Atkins der faktisk tænkte på andre end sig selv. Hun tog imod den med et lille smil og trak den så over hovedet, efter lige at have taget kappen af. Det sweateren var på plads knappede hun kappen og trak de brune lokker op af tøjet. Det var noget rare og hun fik hurtigt varmen. "tak for det Bian. Jeg glemmer altid hvor hurtigt der bliver koldt i krypten."

Et øjeblik tænkte hun på sin bror. Cole Alvarez Fawn ville sikkert ikke være super tilfreds med at hun nu gik sammen med sin ærkefjendes lillebror, men han var sød og hun vidste ikke rigtig hvoran hun skulle gå fra ham nu. Desuden var det jo også bare 10 min. "Det kan vi da godt. Hvis det er det du har lyst til."

[Deleted]

Påklædning

Bian smilede blot til hende. Måske endda en smule selvtilfredst, men det lagde hun nok ikke mærke til. For hende virkede han sikkert bare sød, venlig og hjælpsom.

"Det var da så lidt. Du skal jo ikke fryse, jeg er så vant til det hernede. Vores opholdsstue er jo i krypten." Han smilede skævt, og blinkede til hende igen.

"Super!" sagde Bian begejstret, og begyndte at gå op imod første sal.

Da de var kommet derop, trak han Rose med hen på en bænk og satte sig ned.

"Fortæl mig lidt om dig selv, Rose Fawn," sagde han roligt.

[Rose Alvarez Fawn]

Rose fulgte med en smule genert og havde  da også gemt fingrene oppe i ærmerne på sweateren hun nu havde på. Men ja, hun vidste godt at slangerne holdt til hernede. "Ja, jeg øhm... Har set de søster gå herned ret tit." Sagen var nok egentlig den at hun ofte holdt øje med Beatrix og dermed havde set hvor hun gik hen, og det var altså tit ned i krypten. Men hun kunne jo ikke godt sidde der og sige at hun var bange for hans søster.

De fandt en bænk de kunne sidde på, og Rose satte sig med respektabel afstand til Bian, bare lige for at være på den sikre side. "om mig?" Hun fæstnede en lok af sit hår bag øret. "Der er ikke så meget at fortælle. Jeg elsker eventyr og Quidditch og så har jeg det med at rode mig ud i ting, jeg ikke altid slipper så godt fra igen." Det var i vindende grad ting der ofte havde at gøre med hans søster, men det håbede hun at kunne undlade.

[Deleted]

Påklædning

Bian fulgte lige ved siden af Rose, mens han snakkede til hende. Så var det hendes tur til at snakke.

"Ja, vi går jo alle sammen på Slytherin," sagde han med et lille skuldertræk.

Bian grinede lidt, da hun svarede på hans spørgsmål. Det havde han godt hørt fra Beatrix. Hun var tit kommet i klammerier med hans storesøster.

"Ja, det hører jeg." Han blinkede til hende, og sagde: "Forsæt bare. Det er spændende."

[Rose Alvarez Fawn]

Rose sukkede lidt og foldede sine hænder foran sig og så så op på Bian. Han lignede sin søster på så mange måder og alligevel virkede det til at han var sødere ved hende. Måske var det faktisk muligt for dem at få det til at fungere og det kunne jo så hjælpe på Beatrix også. "Skal jeg fortælle om at komme i problemer?" Spurgte hun og grinede let over det.

"Tja Der var engang hvor jeg ville ind i skoven, bare for at se om jeg kunne finde en enhjørning. Det stoppede Lysander Scamander mig i. og så måtte jeg pudse alle pokalerne." De pokaler havde umuligt været så skinnende hvis ikke det var for Rose. Hun havde ikke længere tal på hvor ofte hun fik eftersidning deroppe.

[Deleted]

Påklædning

Bian grinede lidt af hendes ord. Det var ikke helt det han havde ment, men altså. Hvorfor ikke?

"Hvis det er det du helst vil fortælle om, så er det ok med mig," sagde han med et drevent smil, og nikkede til hende.

"Fandt du så nogensinde en enhjørning?" spurgte han interesseret. Det ville alligevel være lidt sejt, i Bians øjne.

[Rose Alvarez Fawn]

Rose smilede lidt ved tanken om hvad der var foregået den dag. "Nej, Jeg nåede slet ikke ind i skoven. Lysander smed mig bogstavligtalt over skulderen og trak afsted med mig inden jeg nåede at sætte en eneste fod i den forbudte skov. Men en dag går jeg derind, og ser om der er enhjørninge." Lød det så meget bestemt fra hende. Det var et eventyr hun ikke ville gå glip af, og som var enhver eftersidning værd.

[Deleted]

Påklædning

Bian grinede lidt, da hun fortalte hvordan hun var blevet smidt over skulderen og slæbt væk fra skoven. Det var egentlig lidt morsomt.

"Ja, okay. Jeg gad godt se en enhjørning. Du må gerne tage mig med, når du skal ind og finde én," sagde han med et smil, og skævede ud af vinduet mod den forbudte skov.

[Rose Alvarez Fawn]

Rose så på ham med nye øjne. Hvordan kunne han være sådan, når hans søster var sådan en... Kælling. Men han var måske god nok? Hun kom hvert fald til at grine af hans ord. "Altså jeg er klar. Du siger bare til." Hun fik eftersidninger så tit og var det måske ikke meningen at man skulle udforske området når man var på Hogwarts? En tur i den forbudte skov var helt sikkert er eventyr værd.

[Deleted]

Påklædning

Bian grinede tilbage til hende. Han ville helt sikkert gerne ind og se en enhjørning, det kunne være fedt! Han havde trods alt aldrig set sådan en i levende liv. Kun i bøger og sådan.

"Fedt, jamen så lad os gøre det." Han smilede stort til hende, og rakte hånden frem imod hende, så de kunne give hånd på det "Så er det en aftale."

Han skævede til sit armbåndsur, og så at der var to minutter til, at Professor Lordes lektion begyndte.

"Nå men jeg må hellere løbe. Vi ses!"

//OUT