Ikke græde over spildt blæk

[Eopsin Song]

Søndag eftermiddag i læsesalen.

Hun hamrede sin hånd ned i bordet, hårdt.

Det kunne bare ikke passe, at man efter så meget arbejde skulle være så uheldig. Eo havde spildt blæk ud over sine lektier, og det fik hende til at overveje, hvorfor de ikke bare brugte almindelige skriveredskaber her.
Vreden boblede i hende, indtil hun huskede Tergeo besværgelsen. Hun lukkede sine øjne og tog en dyb indånding, for at fjerne den negative følelse hun lige havde følt. Tabet af sin opgave.

Hun løftede sin tryllestav, ”Tergeo” sagde hun i en lav stemme, mens hun pegede den mod pergamentet. Blækket begyndte at forsvinde og hun blev fyldt med lettelse.

[Elijah R. Ashworth]

Elijah satte sig brat op, da nogen hamrede i bordet lige ved siden af ham. Han løftede sine øjenbryn og stirrede hen på Eopsin, en pige fra en lettere ukendt halvblodsfamilie, som åbenbart havde spildt blæk ud over sit arbejde. Det var underligt at hun blev så arrig, når hun nu var i stand til at løse sit problem.
Elijah rømmede sig og betragtede hende undersøgende.
"Det er ikke meningen at man skal larme her." Bemærkede han og smilede venligt til hende.

[Eopsin Song]

Hun hørte en eller anden stikke hende en bemærkning og hun vendte langsomt sit blik mod stemmen. Elijah, en gryffindorelev.

Eopsin kneb sine øjne sammen, irriteret og i forsvarsposition fik hun mumlet et “hvorfor taler du så?”, før hun vendte blikket væk fra ham igen og kiggede ned på sit pergament. Hun sukkede, “undskyld, jeg ved det...” hun var ikke sikker på at undskyldningen blev godtaget, men hun kunne godt se at han havde ret og at hun i dette tilfælde tog fejl.

[Elijah R. Ashworth]

Elijah løftede sine øjenbryn over pigens grimme ord. Det var en umådelig fræk måde at tale til ham på. Han rynkede lidt på næsen, hvorefter han vendte blikket ned mod sin bog. Han havde ikke ligefrem lyst til at tale med en pige der opførte sig så næsvis.
Hendes undskyldning gjorde ikke den store forskel, han smilede anstrengt til hende og nikkede langsomt, hvorefter han vendte blikket ned mod sin bog.

[Eopsin Song]

Eo prøvede at gå tilbage til sit pergament, men hun fandt sig selv irriteret over at Elijah havde henvendt sig til hende, også selvom det havde været berettiget.

Hun vendte igen blikket mod ham, "synes du virkelig der er noget konstruktivt i at fortælle en at man ikke skal larme her? Jeg ved det udmærket godt. Det eneste du gør, ved den situation, er at få mig til at føle mig pinlig tilpas over en situation jeg i forvejen er pinlig over. Det er ikke fordi jeg normalt banker i bordet, men jeg var tydeligvist stresset - så undskyld at jeg havde en ekstremt reaktion, men vi er menneskelige og det er menneskeligt at fejle." Det hele blev sagt rimelig hurtigt i en lav toneleje, da hun egentlig ikke ønskede at lave endnu mere larm.

[Elijah R. Ashworth]

Elijah ville egentlig bare gerne læse i fred, men det kunne han åbenbart ikke komme til fordi den skævøjede pige havde besluttet sig for at skabe noget drama. Han kunne slet ikke følge hendes utroligt lange sætning, som aldrig virkede som om den ville slutte.
"Det er vel også betragtet som menneskeligt at tænke på dem omkring sig i stedet for bare at opføre sig som man vil uden omtanke for andre." Bemærkede han og betragtede hende med et skeptisk blik. Hvor var hun dog dum at høre på.

[Eopsin Song]

"Uden omtanke for andre? Du aner intet om mig, og alligevel dømmer du mig på én fejltagelse." Måske to, for hun havde været grov i munden, og det vidste hun godt.

"Fint, tænk hvad du vil om mig..." hun havde intet behov for at forsvare sig selv yderligere over for en fyr, som hun alligevel aldrig snakkede med. Hun vendte blikket tilbage mod sit pergament, som hun begyndte at pakke sammen, så hun kunne gå i gang med sit næste projekt.

[Elijah R. Ashworth]

Elijah dømte hende ikke, hun havde stort set opført sig asocialt her i den stille læsesal de sidste ti minutter. Det var ikke ligefrem en fejltagelse, det virkede nærmere som et karaktertræk. Han havde dog ikke brug for mere drama, så han vendte ansigtet ned mod sin bog og ignorerede hende derefter.

[Eopsin Song]

//Afsluttet