Alle de rygter

[Marcas MacFusty]

Celeste Delacour Hart

Der gik mange rygter for tiden, det gjorde der sådan set altid, men det Marcas havde hørt på gange, kunne han alligevel ikke glemme. Skulle Celeste virkelig være lun på ham? Han havde aldrig snakket med hende.Faktisk var han slet ikke sikker på hvem hun var. Ikke ud over at hun var en af slangerne.

Det var eftermiddag og Marcas gik roligt gennem gangene, på vej mod biblioteket. Foran hm gik nogle pige og han hørte en af dem kalde den anden for Celeste. Det måtte altså være hende.
Han huskede hvad han havde snakket med Arlen Mercer om og forsøgte at tænke på sig selv som spændende. "He..Hej Celeste, har du et øjeblik?" Det lød ikke helt selvsikkert i starten, men han fik det rettet ret godt til.

[Celeste Delacour Hart]

Midt i en sniksnak med gruppen af Celestes kollegiefæller hørte hun en kalde hendes navn og dertil vendte hun sig rundt. Det blev der af og til gjort, måske fordi at der oftest gik rygter om de folk, som eleverne rent faktisk gad at have fokus på... ergo, ofte Celeste.
Næsten som havde hun forventet det, drejede hun rundt på de sorte høje hæle og slyngede Slytherin-kappen tæt ind imod den spinkle krop, da hendes brune øjne faldt noget højere end hvad stemmen havde lydt til at eje i centimeter. Hendes blik gled ned. Ned på en ukendt, rødhåret fyr. Hun pressede læberne sammen, som hun skulle til at slynge en ond kommentar ud.
Celeste sendte tegn til gruppen om at de bare kunne møde hende derinde. ,, Et halvt.", svarede hun så, fordi at hun prøvede så ihærdigt på alt det der med at være mere medgørlig. Hvad kunne denne fyr dog ville hende?

[Marcas MacFusty]

Hun så meget overrasket ud, som hun havde vendt sig rundt, men Marcas så også hvor smuk hun var. Wow hvordan skulle han dog kunne hamle op med det? Nå han måtte jo gøre sit bedste. Han rankede derfor ryggen og forsøgte at lyde cool og afslappet. "Så.. Jeg hørte nogen snakke om at du ledte efter mig?" Han lavede et lille kast med hovedet og smilede skævt til hende. "Måske vi skal gå et sted hen og snakke?" Var det virkelig sådan man skulle gøre? Han lød jo som en idiot! Men hvis det virkede så gjorde han det gerne.

[Celeste Delacour Hart]

Hun kneb øjnene sammen med hans kommentar og udtrykte et ,, A hvad.", i et fnys. ,, Hvorfor skulle jeg have spurgt efter dig?", skubbede hun ud i et halvt grin. Det var da for komisk.

,, Snakke om hvad præcis?", spurgte hun lidt trodsigt, for hun kunne ærligtalt ikke se, hvad han havde gang i. Et eller andet sted troede hun, at det hele var én stor joke, eller måske et væddemål om at få hende på gaflen.

[Marcas MacFusty]

Marcas rømmede sig lidt og så på hende igen med det lidt skæve smil. "Jeg hørte nogen på gangen snakke om det... tog jeg..fejl?" Med et krakkelerede de nye facade, og han stod bare og kiggede på hende. Hvor havde han dog været dum at tro på det faktisk passede. Selvfølgelig ville en som hende ikke kigge efter ham. "Der var nogen på gangen som snakkede om at du... at du havde et godt øje til mig og så ville jeg bare høre hvad det var." Modet ikke bare sank, det styrtdykkede for ham lige nu. Han følte sig så afvist og dum.

[Celeste Delacour Hart]

Celeste havde set mange fyre, hvis selvtillid var faldet drastisk i hendes selskab - og på trods af at hun fremstod som en kold og kynisk person, og havde fået sådan et ry - så var det faktisk ikke altid hensigten.
,, Hør," startede hun ud med og tegnede en streg i luften for at stoppe alle hans ord, som blot gjorde hende utilpas. ,, din usikkerhed smitter jo helt af.", og så sendte hun ham et beroligende smil, hvorefter en lille feminin latter opstod. Der var mere medlidenhed i grinet end noget andet.
,, Jeg ved ikke hvem du er, men du må se og få styr på hvordan du scorer kvinder. ", hjalp hun ham i en blidere tone end førhen.
,, De der rygter har jeg godt hørt, men det her er Hogwarts. Her vil altid være rygter og det er aldrig en god idé at tage dem for gode varer, og heller ikke opsøge dem så .. så direkte, som du lige gjorde.", hvordan sagde hun det her på en nogenlunde human måde? "Jeg har ikke et godt øje til nogen for tiden, så hvad end du har hørt er ren og skær sladder. Vi lever garanteret i to vidt forskellige verdner.", Celeste tog en indånding ,, Beklager, men det er sådan det forholder sig. ", hun trak en gang på skulderne og lod armene glide over kors.

[Marcas MacFusty]

Marcas så ned et øjeblik. Han måtte få styr på sig selv, for ikke helt at tabe ansigt. Han huskede på hvad Arlen havde sagt, hvilket faktisk hjalp ham lidt. Han var jo god nok og sej. Han var søn af drageopdrættere, den slags var altså sejt!

Så kiggede han igen over på slangen og kørte fingrene igennem håret. "Tja, det kunne jo være jeg var heldig at det faktisk havde passet. " Han rømmede sig en gang og rakte så en hånd frem mod hende. "Hej, Marcas."