Den sidste smule weekend

[Marcas MacFusty]

Marcas kiggede ned af sig selv. Han lignede ikke ligefrem en af de mest populærer drenge på skolen, tøjmæssigt altså. Sikkert heller ikke på attituden. Men hvordan gjorde han så? Han kom til at grine lidt for sig selv. "Jeg ved intet om mode jo. Jeg går bare i det, som jeg kan lide at have på. " Forklarede han så. Det var nu heller ikke fordi det var grimt, det var nok bare ikke så moderigtigt.

At snakke om drager havde han jo sådan set gjort med hende, men han forstod godt på Arlen at det skulle lyde mere selvsikkert. Hvordan gjorde han lige det?

[Arlen Mercer]

Arlen nikkede forstående til udmeldingen. ”Jeg kan heller ikke prale af at vide meget om det emne.” Han anede ikke, hvad drengene på de højere årgange præcis gik i. Det var sjældent deres tøjmærker, han lagde mærke til. ”Jeg tror, at det bare er vigtigt at finde noget, der får dig til at se sej ud.” Det burde da være til at klare på en eller anden måde? Man skulle bare finde noget, der var forholdsvis simpelt. Det skulle jo netop ikke se ud, som om Marcas var desperat. Det skulle ligne noget, som det kunne være ganske naturligt for ham at gå i. Nu var det også lidt vanskeligt med mode-delen, når nu de gik i uniformer meget af dagen.

[Marcas MacFusty]

Det var svært at vide hvordan han skulle gøre. Men første skridt var nok at snakke med Imrah Avery og Ennis Wood. Der gik da hvert fald nogle vilde rygter om de to. De  lød til at have godt styr på det med piger hvertfald. "jeg må se hvad jeg kan finde ud af. tak." Han smilede og kiggede så over på Arlen. "Men nok om mig, hvad sker der for dig og dit kærlighedsliv?"

[Arlen Mercer]

Arlen nikkede accepterende. Det var vist nok om tragiske forelskelser. Frumpkin strakte sig og gabte, så han kløede katten lidt bag øret og holdt gang i dens spinden. Sådan noget kunne en ugle trods alt ikke! ”Jeg har undgået de ulykkelige forelskelser,” grinede han. Eller okay, han havde haft dumme hemmelige forelskelser ligesom alle andre, men i øjeblikket var han da fri for dem. ”Nogle af os har stadig forstanden i behold,” drillede han.

[Marcas MacFusty]

MArcas sendte et smil til vennen. "Du mener altså at jeg har tabt hovedet?" Grinede han så og nussede selv katten kort, før han lænede sig tilbage i sofaen. Tja måske var det for meget at gå efter Mairwen Baines, men lige nu var det altså der hans hjerte lå. Det kunne han ikke gøre så meget ved.

[Arlen Mercer]

”Taber man ikke altid hovedet, når man forelsker sig?” spurgte han med et fornøjet fnys. Det var ikke et ord som ’rationalitet’, der herskede mest, når det kom til kærlighed og forelskelse. ”Men hey, du har min fulde opbakning!” skyndte han sig at tilføje og gav Marcas et opmuntrende klap på skulderen. Man kunne jo ikke selv gøre for det, hvis man gik hen og faldt for nogen. ”Hvad siger du til at øve et par besværgelser?” Måske kunne lektierne distrahere fra hjertesorgerne for en stund.

out