Uundgåeligt

[Ronan Thomas]

Ronans øjenbryn trak sig sammen, som han blev ved med at stirre på et ligegyldigt punkt i horisonten. Han så ikke over på hende. Kunne ikke få sig selv til det.

"Hvad ville formålet være?" svarede han og trak på skuldrene. Hun var sammen med Imrah Avery. "Det er bedre, hvis jeg holder mig væk."

[Kala Patil-Fawley]

Kala vendte blikket fra ham med et lydløst suk og vidste ikke, hvad hun skulle hverken tænke eller føle omkring hele situationen. I stedet trak hun knæene op under hagen og foldede armene om benene.

"Hvis det er det, du har lyst til, skal jeg ikke holde dig tilbage," mumlede hun klemt og prøvede at ignorere stemmen, der protesterede i hendes baghoved.

[Ronan Thomas]

Det var slet ikke, hvad han havde lyst til. Men han kunne dårligt heller for alvor rende efter sin bedste vens kæreste. Det var heller ikke fordi han regnede med at det var gengældt og han følte sig komplet idiotisk for at have sagt noget i det hele taget.

Det var tydeligt, at han ikke havde lyst til at det. I sidste ende var det dog det han gjorde efter en eller anden form for vag beklagelse.

Lukket