Adrenalin og vin [S, TW - Snak om vold]

[Monique Bonaccord]

Med et lille knald dukkede Philippa Carrow og Monique Bonaccord op i den mørke park over for lejligheden. Kun dørmanden ville kunne se dem derfra og eftersom de ofte obliverede ham, var han temmelig harmløs. Moniques hånd blev ved kvindens et øjeblik længere end nødvendigt, før hun slap den og gjorde en bevægelse med hånden.

"Denne vej," sagde hun og førte an. De passerede dørmanden og Monique hilste glædeligt "Bonne nuit, Michel." Hvad hans navn i virkeligheden var, bekymrede hun sig ikke om, for han åbnede døren og gik respektfuldt til side som han var blevet instrueret.

"Det er som at have en stueren kat, der fodrer sig selv," bemærkede Monique fornøjet, som de trådte ind i elevatoren. Ikke længe efter åbnede hun døren til lejligheden, der skreg langt væk af overklasse.

"Gør dig det endelig komfortable. Nogen præferencer til vinen?"

Philippa Carrow
1. september

[Philippa Carrow]

Philippa kom sjældent i lejligheder som disse og hun kunne ikke lade være med at se sig lidt nysgerrig omkring. Specielt elevatoren gjorde hende ukomfortabel, selvom de havde noget lignende på ministeriet, så denne her anderledes ud. Hun kom sig dog hurtigt over kulturchokket da hun trådte ind i Moniques lejlighed.
"Rødvin tak, nu jeg har set så meget blod." Sagde hun med et smil på læben. Hun tog derefter sin kappe af og afslørede en klassisk, sort kjole som lignede det de fleste hekse gik i. Hun hang den op på en knage og fulgte derefter sin værtinde.

[Monique Bonaccord]

Monique slap en munter lyd og hentede vin til dem begge. Med et par slag fra staven begyndte den selv at hælde op i glassene, mens hun hang sin kappe fra sig.

"Stuen er derinde," instruede hun og snart fulgte glassene, flasken og Monique efter. Hun hoppede ud af de høje sko, der blev skubbet skødesløst til siden med foden, før hun satte sig.

"Tchin tchin."

[Philippa Carrow]

Philippa kunne ikke tage sine sko af så let, hun havde støvletter på med snørrebånd som tog en krig at tage af og på. Hun fulgte med Monique ind i stuen og satte sig ved siden af hende i sofaen.
"Skål." Sagde hun og løftede det glas hun havde fået. Hun tog en stor og komplet uelegant tår af det og smilede bredt over smagen af vinen der fyldte hendes mund.
"Ahhh, lige hvad jeg havde brug for." Bemærkede hun og lænede sig tilbage mod det ene hjørne af sofaens ryg og armlæn.

[Monique Bonaccord]

De skålede og Monique smilede lidt for sig selv over Philippas iver, før hun selv tog en grådig tår. Den faldt på et tørt sted og hun sukkede tilfreds, da hun havde sunket.

"Det var perfekt," istemte hun og lænede sig også tilbage mod ryglænet. "Jeg nød virkelig vores aften sammen. Du er ressourcefuld." Blikket spillede muntert.

[Philippa Carrow]

Philippa havde også nydt det. Hun vidste slet ikke hun havde det i sig. Det var overraskende og dejligt at finde ud af.
"Årh, det var ikke noget særlig." Sagde hun og trak på skuldrene.
"Jeg fulgte bare min intuition." Forklarede hun og løftede hånden med vinglasset en anelse, inden hun tog en tår til.
"Du var da heller ikke uden evner." Påpegede hun og puffede lidt til hende med spidsen af sin støvle.

[Monique Bonaccord]

Intuition? Hvis det var sådanne steder, instinktet bar Philippa hen, måtte hun uden tvivl tilbringe mere tid med hende, afgjorde Monique med sig selv. Hun satte den ene skulder i ryglænet og støttede hovedet med hånden, mens hun tog endnu en tår.

"Nettie og jeg gjorde det meget på Beauxbatons, da vi gik der," svarede hun med et let smil, som minderne tog hende tilbage. "Vi dræbte ingen, men meste andet."

[Philippa Carrow]

Det var interessant hvor mange smukke kvinder der var i deres lille gruppe. Nettie var selvfølgelig ingen undtagelse.
"Hvad gjorde i da?" Spurgte hun smilende, fordi hun gerne ville høre detaljerne af deres eventyr.
"Jeg kan forestille mig det, men jeg vil hellere høre det fra dig." Bemærkede hun og drak en tår til.

[Monique Bonaccord]

Philippas interesse var smigrende og Monique slyngede garvet vinen lidt i glasset for at bygge stemningen op, før hun fangede hendes blik igen.

"Mørk magi er en smule nemmere at komme forbi på Beauxbatons," forklarede hun med et lille smil og hævede et bryn. "De underviser ikke i det, men materialet er i bibliotekerne til de, der vil vide. Så vi øvede på de yngre elever og obliverede dem efterfølgende."

[Philippa Carrow]

Philippa løftede sine øjenbryn over hendes ord. Hun havde ikke selv været så kreativ da hun var yngre.
"Jamen dog." Sagde hun og stirrede helt fascineret på Monique.
"Det er jo genialt." Bemærkede hun.
"Det må jeg prøve en dag." Hun drak lidt vin, mens hendes blik hvilede på den anden kvinde.

[Monique Bonaccord]

Monique følte sig draget af den udelte opmærksomhed, hun fik fra Philippa og lænede sig instinktivt en smule frem, mens benene gled over kors. En let latter strøg over hendes læber.

"Jeg vil også meget gerne gentage i dag en anden gang," sagde hun og tog en tår vin mere. "Det var fascinerende at få lov at betragte dig imens."

[Philippa Carrow]

Philippa overvejede hvornår hun kunne komme til at gøre det, men samtidig, overvejede hun også hvordan det egentlig føltes. Af og til, var hun en underlig blanding af sadistisk og sadomasochistisk på samme tid.
Hun følte sig dog en smule opslugt af Moniques væsen og smilede antydningsvist.
"I lige måde. Jeg kunne godt lide da du skar hende." Sagde hun og blottede sine tænder.

[Monique Bonaccord]

Det var nok det bedste kompliment, Philippa kunne have givet hende på nuværende tidspunkt og Monique sendte hende et tandsmil over glassets kant.

"Det kunne du?" Hun slap en munter lyd. "Tillad mig at sige, der er noget ekstremt fængslende over den styrke og vilskab, du lod titte frem."

Monique rykkede sig lidt tættere på, opslugt af den følelse, det havde sat i hende. At hun var gift med Charles havde ingen indflydelse på hendes instinkter. Charles og Monique var aldrig kommet godt ud af det med hinanden.

[Philippa Carrow]

Det betød heller ikke noget for Philippa at hun var gift med Charles, manden havde trods alt ikke rørt hende i evigheder. Han var åbenlyst ikke interesseret i andet end alkohol.
"Jeg følte mig utroligt levende." Sagde hun og så ind i Moniques øjne som hun kom tættere på. Hun rykkede sig ikke væk. Hun overvejede lidt hvad hun havde tænkt sig. Philippa forstod det nemlig ikke helt. Hun havde kun gjort sig to erfaringer, begge havde været med mænd, den ene havde været ubehagelig og den anden rar.

[Monique Bonaccord]

Monique nikkede ivrigt ved Philippas ord og tømte sit glas. Et sving mere med staven og flasken var i luften igen, hvor den først fyldte hendes og derefter strøg over mod Philippas for en genopfyldning.

"Du så utroligt levende ud. Utroligt smuk," svarede hun med et skævt smil.