Kan du holde din tunge for dig selv?

[Sophia Pierce]

Outfit

Tidspunkt: Eftermiddag
Tråd til Imrah Avery

Sophia havde nu hørt flere rygter om Imrah og der begyndte at kunne mærkes. Det var ikke så meget det at han var sammen med andre, det var hun jo sådan set også lidt, men hun følte sig valgt fra og det var en følelse hun ikke kunne lide. Hvorfor han var begyndt at havde hende sådan vidste hun ikke. OG dog. Det var helt sikkert den forlovelse der gjorde udslaget.

Nu havde hun dog alligevel besluttet at tage tyren ved hornene og var derfor fundet ned til Lokalet for Forsvar mod mørkets kræfter. Der ville hun sikkert snart støde på ham og så kunne hun forhåbentlig få en snak med ham.

Der gik lidt tid, så var timen færdig. Hun ventede til hun fik øje på ham. "Imrah hej, kan vi tale sammen. Bare os to?" Hun smilede og fik det til at se meget naturligt ud. Hun gad ikke at der snart var et rygte om at de nu havde skændtes eller noget andet fjollet.

[Imrah Avery]

Hvis Imrah havde været klar over, at Sophia kendte hans skema, ville han næppe vide hvad han skulle sige til det. Det var lidt... Stalkeragtigt. Da hun stod der, som han kom ud, nåede han dog ikke at tænke så meget. Han vendte hovedet halvt og udvekslede et blik med Ennis Wood med begge bryn hævet, før han trak på skuldrene.

"Okay?"

[Sophia Pierce]

Hun hadede lidt situationen, men hvad andet kunne hun gøre? Imrah så ikke videre begejstret ud heller. Sophia kiggedesig rundt og ventede til folk var væk og de kunne tale mere privat. 
Men hvordan skulle hun lige starte det. “Jeg fik at vide af en af de andre, at nok ville være her. Øhm.. Altså... ikke at jeg lytter til rygter ellernoget, men passer det? Det med dig og Kala Patil-Fawley?” Spurgte hun så for lige at få grundlaget på plads som det første. Så kunne de tage en debat bagefter. 

[Imrah Avery]

Imrahs bryn skød begge to helt op og han betragtede Sophia ret uimponeret. "Hvad kommer det egentlig dig ved?"

Og det mente han. Helt fra hjertet. Hun havde ikke noget at sige til eller om hans kærlighedsliv. Det var rigeligt at Kala bekymrede sig over hvad hun ville mene om det. Han var ikke på den båd.

[Sophia Pierce]

Hun trak på skuldrene og så på ham. Selvfølgelig var han på afstand overfor hende, men var det da ikke muligt at få ham til ikke at hade hende? Hun sukkede lidt opgivende før hun svarede. "ik noget. Jeg ville bare vide om det passede." Hun stod og så på ham i noget tid uden at det blev ubehageligt. "Jeg ville bare spørge dig om noget, men hvis ikke du gider sige sandheden, så kan det være ligemeget. Jeg er fuldstændig ligeglad med hvem du ser, for at være ærlig." Det have været en dum ide og opsøge ham. Hun havde allerede fortrudt det. Han var bare en dum fyr som glemte at tænke med hovedet!

[Imrah Avery]

Imrah hævede begge bryn over svaret, der ikke rigtig gav nogen mening. Han tog en dyb indånding og kørte en enkelt hånd gennem håret, imens hans skoletaske dinglede lidt fra skulderen.

"Hvad vil du så spørge om?"

[Sophia Pierce]

Sophia tav, havde hun virkelig lyst til det her? Hun ville helt sikkert fremstilles som værende usikker, og det var hun bestemt ikke! Hun ville ikke lave rod i noget, men hun kunne bare ikke lade det det ligge. Det var hende han sked på hver gang han kyssede med en anden.

Hun kiggede på på ham, med mere sikre øjne. Han skulle ikke få lov at snige sig udenom denne her. "Hvad er det ved mig du ikke kan lide?" Så skiftede hun vægten til det højre ben og fortsatte så. "Jeg er egentlig ligeglad med om du kysser på Kala Patil-Fawley eller Mhairi MacFusty eller en anden. Men hvad har jeg gjort dig siden jeg ikke fortjener mere respekt?" Det var egentlig hendes problem med det hele. Hun følte sig trådt på og det ønskede hun ikke. Det var ikke hende der havde bestemt at de skulle forloves.

[Imrah Avery]

Glasset var lige ved at tippe over. Lige ved. Og så gav hun sig til at plapre om de piger han havde kysset på og det var som om en syndflod ramte.

Imrah, en ellers temmelig afslappet knægt, som aldrig rigtig blev vred over noget, højest lidt gnaven, rankede sig op i sin fulde, ranglede højde. "Nu hører du her," konstaterede han. "For jeg har kun tænkt mig at sige det én gang." De lyse øjne gnistrede uvant. "Du skal ikke rende rundt og følge efter mig eller holde tal på hvem Voldemort jeg kysser med. Det rager dig ikke. Du er ingenting for mig. Jeg er pisse ligeglad med hvad du synes eller hvad du går op i. Vi er ikke kærester. Vi er ikke venner. Vi er ikke engang gode bekendte. Du skal bare holde dig langt væk fra mig. Er det forstået?"

[Sophia Pierce]

Et undrende øjenbryn skød i vejret. Følge efter ham? Han havde kysset hendes veninde, det var lidt svært ikke at vide det så. Men det der slog hårdest var hans ord. Det sårede hende, at han talte sådan til hende. Hun havde aldrig gjort ham noget, og alligevel virkede det til at han hadede hende. 

Det var svært at skjule for Sophia at hun faktisk blev ret såret over hans direkte ord og hårde tone. Det endte med at hun bare nikkede, og undgik så at se ham i øjnene. "Forstået..." Så vendte hun sig og begyndte at gå. Aldrig om hun ville snakke med ham igen og det kunne da også være hun lige skulle have en snak med Kala om hvilket menneske han egentlig var.

[Imrah Avery]

Imrah havde ikke leveret sådan en tale til andre end sine forældre før. Han var normalt et venligt gemyt, men Sophia havde presset ham længere end selv hans tålmodighed kunne bære og han var knækket. Om det havde været hendes mål eller ej havde han svært ved at aflure. Hun så såret ud, men det var ikke ham, der havde stalket hendes timer eller holdt øje med hvilke drenge hun så.

Da hun gik sin vej, drog han et lydløst, men lettet suk. Måske betød dette, at han ikke skulle se sig over skulderen længere.

Lukket