Tit-tit

[Ronan Thomas]

Ronan var et røvhul. Det var ikke første gang, han havde fået en pige til at græde med sine ligefremme karakterer. Problemet var, at han ikke var ligeglad med Kala. Da hun skubbede sig hårdt forbi ham, fik det ham ikke bare til at smile, som det ville gøre normalt, når han havde været oppe at skændes med en eller anden fuldblodsfanatiker. I stedet vred hans indre sig.

Han stoppede og da han kort mødte hendes blik, skete der det fuldstændigt ukarakteristiske at et udtryk af fortrydelse gled over hans ansigt.

[Imrah Avery]

Imrah drejede sig rundt, da Kala kom styrtende forbi ham, men han nåede ikke andet end at blinke, før hun nærmest var væk.

Da han drejede sig for at se hvor hun kom fra, låste hans blik med Ronan og han hævede begge bryn spørgende. Hvad fanden foregik der?

[Ronan Thomas]

Ronans øjenbryn var sammentrukne, men glattede sig ud, da han mødte Imrahs blik. Han slap et suk. Det var jo derfor han normalt holdt sig fra drama.

Han trak på skuldrene tilbage mod Imrah, uden at være ivrig efter at krydse afstanden og forklare.

[Imrah Avery]

Imrah var heller ikke til drama, men til gengæld havde han kysset nok på Kala til at hun lidt var hans business nu og han vraltede hen til Ronan med hovedet lidt på skrå.

"Hvae.... Hvad sker der, mate?"

[Ronan Thomas]

Ronan fortrød hvad han havde sagt til Kala. Sådan da. Måske ikke. Han brød sig i hvert fald ikke om den måde hun havde reageret på. Han var dog ikke en til at løbe fra sine egne handlinger og derfor sagde han sandheden, da Imrah kom over til ham.

“Jeg bad hende om at behandle dig bedre end Declan.”

[Imrah Avery]

Begge Imrahs bryn skød op og han hævede hånden for at klø sig i nakken.

"Behandlede hun da ham dårligt...?"

Følelsen af at han burde have løbet efter hende fordampede stille og roligt.

[Ronan Thomas]

Det var ikke fuldkommen uretfærdigt, der hvor Ronan kom fra, selvom det uden tvivl var mere nuanceret. Han havde historien fra Declan og der var selvfølgelig den del af det, at han selv var en anelse mere investeret i det hele end han burde være.

"Det var ikke kønt," svarede han derfor, måske halvt for ikke at tale decideret grimt om Kala. Det var dog ingen god ting at kysse på andre, der var forelskede i en, når man selv havde en kæreste. Tænkte han bittert. Hans blik strøg i retning af stedet, hvor hun var forsvundet.

"Og hun ved det vist godt."

[Imrah Avery]

Imrah vidste ikke hvad der var sket mellem Kala og Declan. Han var ærlig talt lidt fuzzy på hvem Declan i det hele taget var. Tumlende med det et øjeblik, endte han med at trække på skuldrene.

"Du skal ikke være så hård ved hende," konstaterede han. "Hun er pisse sød. Jeg tror jeg kunne ende med at blive mere end venner med hende og så bliver du nødt til at tale pænt til hende. Men tak, mate. Det er fedt at du har min ryg."

[Ronan Thomas]

Ronans mave vred sig ubehageligt over Imrahs ord og han havde den mærkeligste følelse i kroppen. Der gik et sekund endnu, før det gik op for ham at det var en slet og ret ulykkelig følelse. Og brændende jalousi. Men hvad kunne han gøre? Det var klart, at Kala var interesseret i Imrah. Og omvendt.

Derfor bed han bare hårdt sammen og nikkede. "Klart."

Lukket?