Syden og boblen [S]

[June Chang-Masters]

Målløs stod June tilbage. Bens afsked føltes stadig som et slag i fjæset og der gik endnu nogle sekunder, før hun vågnede op til dåd igen. Hun var rasende som sjældent før og sydede indvendigt, da hun trampede tilbage fra gyden. Hun gad ikke engang holde øje med, om Longbottomfamilien stadig var der, men traskede direkte ind på Vildsvinet.

Hvis det var sådan, Benedict McLaggen ville have det, var det jo sådan, det måtte blive. Hun rystede det mørke hår væk fra ansigtet og prøvede at få øjenkontakt med én bag baren.

[Dominic Avery]

Dominic havde ikke tænkt sig at gå glip af en fest og det var ikke hans første Lughnasadh. Det var dog to år siden han havde været med sidst under væsentlig andre omstændigheder og han undgik nøje den del af festen, der omhandlede lykkelige, nygifte par. Heldigvis var der masser af underholdning andetsteds og han var selv ankommet på Det Glade Vildsvin kort forinden, der nok sjældent havde så mange kunder som denne aften.

Han stod lænet tilbage ind mod baren og så ud over rummet med et krus øl i den ene hånd. Som altid var han velsoigneret i lette, men skræddersyede gevandter og med det viltre hår som en kontrast til det ellers strømlinede helhedsudtryk. Da en skikkelse dumpede ind mod baren næsten ved siden af ham, drejede han hovedet og så på den nyankomne, smukke kvinde med umiddelbar interesse. Selvom hun lignede en mindre tordensky.

"Hård aften?"

[June Chang-Masters]

June spændte op i skuldrene og vendte sig om med intentionen om at bede den fremmede nysgerrigper om at koncentrere sig om sine egne problemer. Da først hendes blik fandt ham, skød brynene op. Et lille smil skyllede ind et øjeblik efter og formildede hendes træk.

"Næsten uden sammenligning," konstaterede hun tørt og fnøs, men følte sig ikke længere lige så oprørt. "Den kunne dog blive bedre herfra," hun lod ordene hænge lidt, før hun fortsatte, "hvis altså man kunne få fat i noget at drikke."

[Dominic Avery]

Der gik et øjeblik endnu, før Dominic indså at hun ikke var en komplet fremmed. Det havde alt at gøre med den dæmpede belysning, men han genkendte hende da hun drejede ansigtet helt over mod ham. Ikke at det afskrækkede ham. Tværtimod kom tænderne til syne i et drenget smil, der komplet afvæbnede fremtoning, som hurtigt kunne komme til at se alvorlig ud.

"Det er altid et godt sted at starte," konstaterede han, før han selv så sig om. Det var langt fra første gang han var der og han genkendte krofatter, der netop kom ud fra baglokalet. Med en indforstået håndbevægelse havde han bestilt og ikke mange øjeblikke efter dumpede et skummende krus øl ned foran oblivatorlærlingen.

"Så. Fortæl mig så, hvad vi skal gøre, for at få din aften til at blive bedre," konstaterede han nonchalant, men med et halvt grin på læberne, endnu lænet tilbage på baren mod sin albue. "June, ikke?"

[June Chang-Masters]

June nåede knapt at blinke, før der mere effektivt end ved magi dukkede et krus øl op foran hende. Tænderne blev blottet i et smil, som hun ugenert tog ham ind med blikket.

"Jo. June." Det var lige det, hun havde brug for. Et menneske, der kommunikerede. Fik ting til at ske. "Noget siger mig, at fremtidsudsigterne allerede ser lysere ud," svarede hun og rettede lidt på blomsterkronen. "Hr. Avery, hvis ikke jeg tager fejl?"

[Dominic Avery]

Dominic huskede hende fra kontoret, selvom de vist aldrig havde haft en længere samtale. Han vidste dog, at han brød sig om hendes generelle natur og han blottede tænderne i et smil, som han udmærket selv vidste var charmerende, over hendes konstatering.

"Dominic," rettede han hende og blinkede med det ene øje. "Men i så fald," konstaterede han og løftede sit eget krus let. "Skål, June."

[June Chang-Masters]

"Dominic," gentog hun, smagende på hans fornavn, og lod sig smitte af hans charmerende smil. Det var rart med en mand, der ikke var for stor en kujon til at vise sin interesse.

Det var måske ikke skide professionelt, men det tog lod lige nu til at være kørt for længst, så hun hævede skålet og sendte ham selv det flirtende smil, der tit havde fået hankøn til at kaste et stjålent blik til hendes læber.

"Skål." Hun holdt hans blik, mens hun drak og slap det først, da hun havde sænket kruset fra læberne igen og kiggede på øllet. "Lige hvad jeg havde behov for." De mørke øjne fandt hans lyse.

[Dominic Avery]

Dominic vidste selvfølgelig bedre end at flirte med lærlingerne, men det var ikke hans første krus og hun lod ærligt talt ikke til at have særligt meget imod det. Han drak uden at tage blikket fra hende og strøg en tommelfinger over sin overlæbe, da han sænkede kruset igen og fangede den smule skum, der blev tilbage.

"Kan det virkelig passe, at du er her alene?" spurgte han med let sammenknebne øjne og et charmerende smil.

[June Chang-Masters]

Blikket fæstnede sig ved hans tommelfinger, der strøg over overlæben. June vidste efterhånden bedre end naivt at tro, at det var en tilfældighed, men hun havde samtidig skræmmende lidt imod det. Tværtimod fulgte hun dem bramfrit med blikket.

Hun fandt hans øjne igen, da han talte. "Jeg troede ikke, jeg var alene længere?" Brynene blev hævet og hun tog ikke blikket fra ham, mens hun tog en tår mere.

[Dominic Avery]

Dominic slap en munter lyd over hendes skarpe svar og de lyse øjne skinnede let. “En værdig pointe,” konstaterede han med en halv skuldertrækning.

“Jeg er i hvert fald ikke på vej nogle steder hen.” Hans blik gled op og ned over hende, smilet afslappet. “Ikke med så uventet selskab. Godt også, tænker jeg?”

[June Chang-Masters]

June var ganske tilfreds med, at han ikke havde travlt med at komme væk fra hende, og havde intet imod at vise det. Hun var træt af alle julelegene og den frustration, der havde bygget sig op allerede efter kun nogle uger med Ben på kontoret.

"Ja?" Hun så på ham et nyt smil nærmest erstattede det tidligere. "Ja, det vil jeg bestemt mene."

[Dominic Avery]

Dominic smilede da hun bekræftede og tog en tår af sin øl. Han lænede sig lidt mere ind mod baren. Han så kort ned, blikket en anelse skyldigt, da han så op. Smilet var dog ikke ligefrem uskyldigt heller.

“Måske er det øllene der taler,” konstaterede han, selvom han tydeligvis ikke var meget beruset. “Men på en skala fra 1-10, hvor upassende er det så at flirte med en charmerende obliatorlærling?”

[June Chang-Masters]

Mørke bryn blev hævet, men faldt hurtigt tilbage på plads over muntert spillende øjne. Langsomt tog hun et afmålt skridt frem mod ham og mærkede et sug i maven, da hun skulle lægge nakken lidt tilbage for at holde øjenkontakten.

"Det er nok godt deroppeaf," konstaterede hun med spøgefuld ærgerlighed. "Helt klart ovre mod forbudt-kategorien." Fingrene vandrede over krusets kant, mens hun talte. "Og omkring lige så slemt, vil nogen nok mene, som for en oblivatorlærling at stå og flirte med afdelingens helbreder."

[Dominic Avery]

Dominics øjenbryn hævede sig let, da hun trådte nærmere, men smilet på hans læber forblev afslappet. Tænderne var halvt synlige og han rakte frem for at stryge en lidt træt-udseende blomst tilbage på plads i kronen og i samme ombæring strejfe hendes tinding med fingerspidserne.

"Nogen burde sikkert skride ind," bemærkede han muntert, men tydeligvis uden selv at have interesse i at ændre det. Han trak på skuldrene. "Men hvad kan man gøre."

[June Chang-Masters]

Dominic Avery var en virkelig flot mand, det var der slet ingen vej udenom, og June var ikke typen til at komme med indvendinger, når virkelig flotte mænd kom og bød hende på øl og så på hende på den måde. Det var jo ikke fordi hun havde en kæreste.

"Hvordan kan det så være, du stod her og bare ventede på at byde mig på en øl?" spurgte hun og tippede hovedet på skrå.