At se nærmere på andre

[Aurora Lionell North]

Outfit

Tidspunkt: Morgen d. 30. juni
Tråd til Andromeda-Ruvena Constantin

Det var endelig blevet tid til at tage hjem. Eller det var hvert fald hjemrejsedagen. De skulle stadig lige have morgenmad og den slags først. Aurora var tidligt oppe og havde bevæget sig nedenunder. Så sulten at hun kunne spise en hest. Hun var spændt på ferie, men også usikker. Nu havde hun pludselig en far, men om hun kunne se Ezra North i ferien vidste hun endnu ikke. Faktisk var hun lidt bange for det.

På vej ind i storsalen, fik hun øje på godsforvalteren og selvom hun havde lovet Ezra ikke at sige noget om hende, kunne hun ikke lade være med at gå hen til hende. "undskyld, har du et øjeblik?"

[Andromeda-Ruvena Constantin]

Andromeda stod og snakkede med to elever, da Aurora kaldte af hende. Hun viftede de to videre i salen med et smil, før hun vendte sig mod Aurora.
”Selvfølgelig. Jeg er altid frisk på en sludder med elever, Aurora”.
Som godsforvalter kendte Andromeda de fleste elever. Ikke nødvendigvis personligt, men hun huskede utroligt mange ansigter. Nogle havde gjort et mere klart indtryk end andre. Aurora var dog en af dem hun ikke kendte så godt eller havde snakket meget med. Det nagede dog stadig. Det mærkelige scenarie, hvordan hun nærmest var løbet væk, da hun havde set Ezra og Andromeda sammen. Hvorfor forstod hun endnu ikke.
”Her eller?”

[Aurora Lionell North]

Aurora stoppede op. Ja en sludder, men om hvad? Hun kunne ikke rigtig sige så meget og hun havde lidt lovet Ezra at være sød, hun ville bare gerne vide mere om kvinden. Bare et eller andet. 
Hun gik helt hen til hende, lidt langsomt for at finde på noget at sige. "Jeg ville øhm høre hvad du skal i ferien?" Okay virkelig et dårlig bud, men hun havde ikke rigtig tænkt længere end bare at vilel snakke med kvinden. Wow lige nu kunne man på ingen måde se at hun skulle være ravenclaw, var det ikke meningen de var de smarte?

[Andromeda-Ruvena Constantin]

”I ferien?” Den rødhårede heks så frem for sig med et skævt smil.
”Jeg har ikke mange planer. Jeg skal bare vedligeholde de mest basale opgaver, så jeg selv kan holde lidt ferie. Ikke mere end jeg bliver nødt til. Men nogle skal holde øje med Den forbudte skov – trods alt. Det bliver dejligt. Hvad da?”.
En hånd blev placeret på siden af Andromedas hofte. Hun havde ikke sådan opsøgt hende før. Og det gjorde godsforvalteren nysgerrig hvad der var i gærde.

[Aurora Lionell North]

“Ja, i ferien” hun forsøgte at få det til at lyde mere overbevisende og det hjalp da også lidt. Den lange smøre der kan sagde hende dog ikke meget, hun lagde bare mærke til at Ezra ikke blev nævnt. Det var det vigtigste. “Ikke noget særligt. Jeg ville bare gerne spørge lidt ind til dig. Du virker så interessant så jeg tænkte bare på at jeg ville høre mere, og efter de rygter med Ezra fra i går så lyser det til at det er om at følge med.” Det var sjælden Aurora omgik sandheden lige som hun gjorde det nu. Men det var altså vigtigt!

[Andromeda-Ruvena Constantin]

Normalt var Andromeda en meget åben kvinde, der gerne rådgav eleverne i deres forhold og seksualitet. For ikke at tale om sig selv, men da Aurora spurgte ind til hendes privatliv og Ezra og endnu engang mindede godsforvalteren om virkeligheden: At hun på trods af sin diskretion alligevel var blevet fanget et sted. Det gjorde hende ukomfortabel. Hun elskede at være med Ezra, og hun var kommet til at blive knyttet tættere til ham end hun ville kendes ved på kort tid. Hun skammede sig ikke over ham, men i modsætningen til professoren, så havde Andromeda endnu svært ved bare at være at slappe af omkring det. Og det at en elev valgte at spørge ind til noget så personligt ude af det blå – Der stoppede Andromedas overskud og tålmodighed også.

Med let sammenknebne øjne så hun mod Aurora. Hendes stemme blev langsomt flere grader køligere.
”Undskyld mig? Unge frøken, hvad interesse har du i professor Norths privatliv, og hvad er det der får dig til at tro at du bare kan komme valsende og blande dig i mit?” Så rettede Andromeda sig en anelse op. Hun var ikke engang en af de elever der opsøgte hende jævnligt!

[Aurora Lionell North]

Det var måske en grund til at Aurora ikke brugte denne metode så tit, hun var virkelig dårlig til det. Langsomt trådte hun et skridt bagud som Andromeda blev mere privat. “Det ken jeg desværre ikke fortælle dig, men jeg kan sige jeg er i min fulde ret til det” nej det var måske ikke helt smart sagt. Hun rømmede sig. “Hvad jeg mener er bare, Ezra er...vigtig for mig og jeg ved han er det samme for dig. Derfor”

[Andromeda-Ruvena Constantin]

Andromeda stod lidt og betragtede pigebarnet som hun trådte lidt væk fra godsforvalteren. Og et øjenbryn skudte i vejret. Hendes ret? Hvis ikke det var fordi hun uddybede sin udtalelse, havde hun fået en reprimande uden lige.
”Selvfølgelig er professor North vigtig!” udbrød hun roligt og rystede på hovedet. Da samtalen var begyndt at tage en drejning begyndte Andromeda langsomt at gå ned af gangen i modsatte retning af storsalen. Der var ingen grund til at blande andre ind i det her.
”Han er en meget vellidt mand, kompetent underviser og vigtig for os alle sammen for at skolen kan hænge sammen i hverdagen. Jeg ved ikke hvilket væddemål du har begået, men jeg har ikke tænkt mig at lege med. Hvis du vil henvende dig til mig Aurora og vil have at vi skal kunne snakke på lige fod, så bliver det ikke på baggrund af sladder som du vil have udsætte mig for forhør om, okay?”.

[Aurora Lionell North]

Aurora Sank en klump og trak så vejret dybt. Hvad gjorde hun nu. “Jeg undrede mig bare over at se jer forlade et lokale på den måde i går. Fordi... fordi ja øhm jeg... jeg vil bare gerne vide mere om dug hvis du er sammen med Ezra forstår du det?!” Ordene fløj ud af munden på Aurora og hun blev straks nervøs for hvad der nu ville ske. 

[Andromeda-Ruvena Constantin]

Aurora råbte. Og Andromeda stoppede op. Hun så nok engang mod eleven. Råbende og frustrerede elever havde hun haft med at gøre mange gange før. Det var derfor heller ikke noget der kom som en overraskelse eller fik godsforvalteren til at ændre mine.
”Det forstår jeg ja, puttebarn”. Med hænderne gjorde hun en sådan bevægelse, som hvis hun inhalerede røgen fra sin kabuki pibe af vane. Kun for at opdage at hun ikke holdt den, men hvor kunne det være rart lige nu. Især i sådan en situation. En skam at hun havde fået forbud for at ryge i gangene.
”Men spørgsmålet er… hvorfor? Og det kunne få en til at undres… denne pludselige motivation og interesse for ikke bare mig, men professor North”. Kunne det være en form for jalousi? Små forelskelser i sine undervisere var almindeligt for en elev. Godsforvalteren tog en dyb indånding, så fortsatte hun med langsomme og elegante skridt forbi Aurora, så hendes hofter svingede let. Hælene i stiletterne slog mod stengulvet.
”Prøv mig, cupcake. Men om jeg forstår dig: Nej. Hvis du vil lære mig at kende, så kom med. Jeg kan dog ikke love at du vil få svar på alle dine spørgsmål, men du kan jo prøve”. Med to fingre signalerede hun ’kom nærmere’ og drejede hen af et hjørne ved gangen.

[Aurora Lionell North]

Aurora løftede undrende et øjenbryn, da det så ud som Godsforvalteren ville til at ryge, skønt hun ikke havde noget at ryge på. "Jeg har jo sagt, at jeg ikke kan fortælle dig grunden. okay nej jeg har ikke grebet det her an på den mest smarte måde, men sådan blev det altså. Du ville sikkert forstå det, hvis du var i mine sko." Forsøgte hun at forklarede. Årh bare hun nu ikke fik problemer med Ezra igen, fordi hun var gået for direkte til det hele. 
Hun fulgte efter Andromeda, da hun gik forbi hende. Lidt på vagt dog. Efter hvad der allerede var sket både i dag og i går havde hun lært at være forsigtig. "Godt så. Hvor skal vi hen?" Stemmen var dog venlig og nysgerrig. 

[Andromeda-Ruvena Constantin]

”Ud”. Andromeda plantede hænderne i lommerne på sine jeans.
”Det er ikke et godt sted at snakke her. For dårlig akustik. For mange mennesker”.

Hun fortsatte i stilhed med at lede Aurora efter sig. Da der var lidt færre mennesker på gangene begyndte hun at snakke igen, men hun holdt ikke op med at gå. Auroras stædige tilbageholden af informationer blev mødt med en rolig attitude
”Det husker jeg. Hvilket jeg jo selvfølgelig ikke kan tvinge dig til. Men det betyder bare at så må vi jo lære hinanden at kende på mere basal basis. I stedet for at snakke om mit privatliv og relation med Ezra, som du nu så mystisk higer efter: Min yndlingsfarve er koral. Kan du bedst lide vaniljeis eller chokolade?" Stemmen var ganske alvorlig, men over skulderen fik eleven sendt et skævt smil med glimt i øje. Hvis det var den leg de legede, så kunne willien sagtens lege med.

[Aurora Lionell North]

Hun virkede næsten skræmmende med hele hendes kropsholdning og selvsikkerhed i stemmen. Det lød som underlige grunde hun havde til at finde et andet sted at snakke. Det virkede mistænkeligt, men Aurora fulgte med alligevel. 

Lidt efter begyndte hun alligevel at snakke og hun fortalte hvad hendes yndlings farve var. "Min er vel Blå.. eller Orange. Hmm jeg er mest til Vanilje med chokoladestykker. Hvilket Quidditchhold holder du med?" Det var en meget vigtig del for Aurora. Svaret om at hun slet ikke så Quidditch var ikke en mulighed i Auroras hoved.

[Andromeda-Ruvena Constantin]

Det var nærmest underholdende. En lav klukkende latter undslap den rødhårede heks.
”Hmm, er det virkelig sådan her det skal være?” So be it. Det blev som en lille konkurrence. Hun kunne ikke være mere ligeglad med hvad pigebarnet syntes om forskellige versioner af is. Det var nærmere en facon at se hvem af dem der kunne holde længst uden at give hvad modparten ville have.
”Jeg er opvokset meget af mit liv i Rusland. I internationale kampe er det holdet jeg holder med. Men det kommer også på om jeg har bekendte på de forskellige teams”. De fortsatte ned af en af de levende trapper.
”Er du quidditch entusiast?”

[Aurora Lionell North]

Rusland?! Tja selvfølgelig hvis hun kom derfra, så var det vel okay. Hun syntes godt nok hendes kommentar omkring hold var meget vag. Hvad så når hun kendte nogen på begge hold. "Men så holder du vel primært med Chudley Canons? Jeg mener der, det er der Ezra spiller." hun undlod delen med at svare på om hun var quidditch entusiast. Det måtte hun selv finde ud af. 
Et skrævt smil fandt dog vej til hende læber. "min far spiller nogen gange for Canons."