Sodavandsdisko

[Cole Alvarez Fawn]

Caelie Dunn

Cole vidste ikke hvad dette var, men det var i hvert fald ikke en fest. Han kedede sig bravt allerede fra første øjeblik og havde da også smuglet en lommelærke med whiskey med sig, som lå i foret i hans jakke.
På trods af de ellers kedelige former, havde han formået at miste Caelie, som sikkert var blevet optaget af nogle veninder.
Han havde ikke hentet hende ved opholdsstuen, men de havde mødtes nede i indgangshallen i stedet. Efter måltidet, havde snakket kort med hende, men så skulle han lige ordne nogle ting med sine venner. Sådan var det af og til, når man havde en del ting at tage sig af som Cole havde.

[Caelie Dunn]

Caelie var ikke den type, der hang fast på Cole som en igle. Overhovedet. Hun havde for mange veninder, der krævede opmærksomhed til, at hun hele tiden kunne være ved sin kærestes side. Selvom samtale i aften i den grad drejede sig om den mørkhårede dreng i læderjakken. Uden at have talt om, hvad de skulle have på, havde Caelie selv valgt et råt udtryk, når man så bort fra hendes lyse og hullede jeans.

Hun mente dog, at det var tide at finde ham igen. Eller Mel. Hun havde ikke set hende i noget tid nu. Men måske var veninden på dansegulvet. Og så ville Caelie ikke forstyrre sin veninde i det, som Mel nu gjorde bedst. At danse og være virkelig god til det. Så det blev Cole. Han var ikke der, hvor de var skiltes. Men da hun drejede sig hele vejen rundt, for at få et overblik, fik hun øje på det sorte hår og læderjakken.

"Du ligner en, der hvert øjeblik kunne finde på at gabe."

[Cole Alvarez Fawn]

Cole forsøgte ikke at skjule at han kedede sig. Han var muligvis så henslængt i den stol han sad i som man fysisk set kunne være. Han smilede op til Caelie da hun kom hen til ham og rakte ud efter hendes hånd og flettede sine fingre ind mellem hendes.

"Jeg tror snart jeg falder i søvn." Sagde han og vendte blikket mod hende mens han løftede sine øjenbryn.
"Morer du dig?" Spurgte han og smilede en anelse.

[Caelie Dunn]

Caelies læber trak sig op i et skævt smil, da han rakte ud efter hendes hånd. Hun lod sine slanke fingre flette sig med hans, og uden at tænke over det, gled hun ned på hans skød.

"Mmmh. Mine fødder er helt ømme..." Sagde hun og sukkede lavmælt. "Og hvad skal der til for, at du ikke falder i søvn?" Spurgte hun og hendes øjne spillede udfordrende.

[Cole Alvarez Fawn]

Cole stoppede hende ikke da hun satte sig på hans skød. Han smilede lidt over hendes ord.
"Øv hva?" Bemærkede han og smilede skævt, han mente det ikke rigtig. Det var trods alt en del af det at feste at få ømme fødder.
"Et kys måske?" Bemærkede han drillende og lavede overdrevede kyssegrimasser, hvilket forhåbentlig ville få hende til at grine.

[Altinius Rier]

Akavetheden havde endnu en gang overvældet Altinius, der ikke lod til at kunne finde noget ordentligt at foretage sig inde i storsalen. Rastløs vandrede han lidt rundt. Det kunne være, han kunne være til en eller anden nytte, finde noget produktivt. Der var uden tvivl nogle, der ville græde på et tidspunkt.

Det var dog ikke helt det, der blev hans første opgave og Tino fortrød inderligt, at han nogensinde havde forladt sin plads.

"Hm-hmm," rømmede han sig bestemt og lagde armene over kors, mens han stirrede ned på dem langs næseryggen. Den prangende hat tippede lidt ned i panden på ham. "Fawn, Dimble, hvad i Dumbledores navn er det I foretager jer?" inkvirerede han og fortrød øjeblikkeligt formuleringen.

[Caelie Dunn]

Caelie himlede underholdt med øjnene af Cole og fnes lidt af hans grimasser. "Man skulle tro, at du forsøgte at få mig til at grine," bemærkede hun drillende og skulle til at læne sig ind mod Cole for at kysse ham, da en professors rømmen afbrød dem.

"Dimble?" Spurgte hun og så op på Professor Rier. "Dunn." Var hun virkelig så intetsigende, at en professor hvis fag hun havde taget i tre år, ikke kunne huske hende?

[Cole Alvarez Fawn]

Cole så op på Professor Rier og forsøgte at anlægge et så uskyldigt ansigt som muligt. På trods af at han befandt sig i den måske mest skyldige situation man kunne være i.
"Øhm, vi holder fest." Sagde han og smilede bredt, mens han pillede rastløst ved Caelies hår.

[Altinius Rier]

Altinius rødmede og så undskyldende på Caelie. "Selvfølgelig, Miss Dunn," beklagede han og følte sig straks ti gange mere selvbevidst. Åh, han kunne godt bruge en mere voksen voksen lige nu.

"Ingen grund til at være fræk, Fawn," skældte han og prøvede virkelig at lyde fast. "At pointsystemet er i bero er ingen grund til den slags skamløs adfærd. Kom væk fra hinanden." Han viftede med hånden.

[Caelie Dunn]

Caelie fnøs fornærmet, og sukkede tungt over professoren der bad dem om at bryde op, og så Cole der skulle være flabet. At hun kunne have fundet på det samme, var en helt anden sag.

"Han skulle bare massere mine fødder, Professor," forsøgte hun sig, og syntes det var lidt uretfærdigt, når man tænkte på, hvad der foregik på dansegulvet. De havde trods alt kun siddet sådan i tre åndedrag nærmest. Langsomt, og meget modstræbende, begyndte hun at løsrive sig fra Coles alt for behagelige krop.

[Cole Alvarez Fawn]

Cole forsøgte uden held at smørre smilet af sit ansigt og det blev ikke nemmere at Caelies bemærkning. Han måtte spænde kæberne en anelse sammen, for at ødelægge sit flabede ansigtsudtryk og kløede sig lidt i håret imens.
"Jeg holder mig på ti centimeters afstand hele aftenen Professor." Bemærkede han og rettede sig lidt op i stolen.

[Altinius Rier]

Tino rømmede sig og fandt det hele super ubehageligt.

"Det er nok nu," konstaterede han køligt og formåede rent faktisk at finde en smule myndighed i stemmen. "Du må gerne finde tilbage til din sovesal nu, Hr. Fawn." Han så strengt ned på dem. "Og ikke noget brok fra dig, frøken Fawn."

[Caelie Dunn]

Caelie var kun lige akkurat kommet op og stå på benene, da hun var lige ved at fnise af Coles ord. Hendes morskab blev dog hurtigt afbrudt af Professor Riers ord og hendes kinder begyndte at brænde af rødglødende raseri.

"Hvis De vil forbyde frøken Fawn noget, så synes jeg, at De skulle tage og finde hende," lød det sydende fra Caelie, der hidsigt knyttede sine næver. "For jeg hedder stadigvæk Dunn!"

[Cole Alvarez Fawn]

Cole rejste sig op og trak på skuldrene, han kunne sikkert finde noget sjovere at lave på sin sovesal. Caelies reaktion var dog, som han næsten havde frygtet, langt værre. Forsigtig lagde han en arm om sin kæreste og lænede sig ind mod hende.
"Caelie, kom med. Vi smutter." Sagde han afdæmpet, mens hans blik hvilede på Professor Rier, som for at give et udtryk for at han blot forsøgte at få situationen til ikke at eskalere yderligere.

[Altinius Rier]

Tino så fejlen allerede, da han opdagede fortrækningen i gryffindorelevens ansigt, men det var først ved hendes spydige svar, at han fandt ud af, hvad han havde gjort forkert. Han bandede i sit indre og begyndte at se temmelig fanget ud.

Derfor stirrede han også blot efter eleverne, da de hastede væk. Nå. I det mindste havde han da gjort... Noget.

out