For tæt på

[Melissandra Buchanan]

D. 29 Juni 2025
klokken 21:45

Musikken fyldte storsalen. Der duftede sødt af parfume og aftershave, samt en anelse lummert grundet varmen og sveden. Det fik Melissa til at skære ansigt. Det meste af aftenen havde håret hængt lyst omkring hendes skuldre. Men hun kunne ikke forhindre den tætte luft i at sætte sig, og hun svang derfor de mørke lokker op i en knold før hun skænkede sig selv et glas punch. Hun skævede til den iøjenfaldende farve og overvejede om nogen måske havde været så modig at putte noget mere i?

Hun tørrede sin pande og tog en slurk fra glasset før blikket vendte sig mod den dansende folkemængde. Hun havde mistet Julian, til trods for at hun mente at han havde været lige bag hende. Sommerkjolen hun havde på lignede ikke den vante magiker mode. - Hun havde derfor forhørt sig hos en af sine mugglerfødte veninder, hvorefter pengene var blevet spenderet i en kjole af efterårsfarver. Hun havde heller aldrig brudt sig om at forsøge at passe ind. - I denne kjole kunne hun bevæge sig langt mere frit, end havde den været faconsyet og lang. Hvis Julian gjorde det til en vane at inviterer hende til arrangementer som disse, ville han måske nok opleve hende i noget andet, når Yuleballet trængte ind på Hogwarts. - Den tid, den sorg.

Til Julian Baxter

[Julian Baxter]

Julian havde brugt godt og vel den sidste halve times tid med Melissandra på dansegulvet, hvor de havde givet den gas til Helmut og Hipogriffernes nye, fabelagtige numre. Han svedte en del, og det tilbagestrøgede hår behøvede slet ikke nogen gelébesværgelse mere. På et tidspunkt var de blevet væk fra hinanden i mængden af elever.
"Jeg burde have vidst, at du gemte dig her," sagde han i Melissandras øre, da han endelig fandt hende ved punchbordet. Hun så fantastisk ud i sin mugglerkjole, og til trods for Hogwarts' mange kønne piger, havde hun haft hans absolutte opmærksomhed hele aften.
"Jeg kan altså ikke fordrage den magiske verdens fine tøj. I hvert fald ikke troldmændenes," mumlede han og hev ud i sin butterfly. 

[Melissandra Buchanan]

Melissa var helt rundt på gulvet. Det snorrede i hendes finger og pulsen hoppede afsted, som havde hun lige løbet et maraton. Hun blinkede langsomt med sine øjne og forsøgte at stå stille på sine fødder der stadig havde lyst til at danse.

Hun svejede i kroppen. "Det er vigtigt med væske" sagde hun med et bredt smil. Hun løftede hovedet og skød hagen en smule frem. "Du ligner også gavepapir" lo Melissa og tømte sit glas. Hun betragtede ham en anelse. "En lidt dyster slags måske" sagde hun og lagde hovedet en anelse på skrå.

[Julian Baxter]

Julian lo. Han havde endnu ikke vist Melissa hvad der gemte sig i lommelærken inde bag vesten. Det var det eneste gode ved det avancerede outfit.
"Jeg ligner Dracula! Jeg burde have vidst, at alle jer andre bare havde fint mugglertøj på," sukkede han og strøg sin hånd gennem håret. Han tog en stor slurk af punchen. I et øjeblik skulle han til at fortælle hende om mødet med Melissas bror Hamish, men så var han nødt til at fortælle om rygterne. Havde Melissa hørt om dem? Et stik af ubehag fór igennem ham. Men de havde jo ikke noget kørende endnu, sagde han til sig selv. De havde kun kysset. Det var jo ikke en kontrakt. Den lille hvide løgn hjalp ikke meget med at berolige ham.
"Synes du ikke denne her punch er en smule kedelig?" spurgte Julian udsvævende og sendte hende et uskyldigt blik.

[Melissandra Buchanan]

Melissas blik spillede. Havde hun vist hvad Julian havde haft af tanker, havde hun ærgret sig over at hun ikke selv var kommet på selv samme plan. Der var noget spændende over ham i aften, og hun følte sig helt draget ved hans tilstedeværelse. "Jeg har også hørt at Dracula faktisk så ganske godt ud i sine unge dage" bemærkede hun. Hun sendte ham et skævt smil.

Hun skævede til den farverige drik og hendes bryn trak sig sammen. "Jo. Man skulle tro at nogen ville pifte den lidt op" sagde hun og så ned i sit glas.

[Julian Baxter]

Julian var ikke sen om at fange hendes banter. "Jeg har hørt, at han fanger unge, uskyldige skønjomfruer. Så jeg må hellere lede efter nogle andre piger end dig." Han blinkede drillende til hende.
"Hvis bare nogen havde været så forudseende," sukkede han dramatisk og positionerede sig således, at han kunne vise indersiden af sin jakke for kun Melissa. Der gemte sig en sort lommelærke.
"Det er ildwhisky blandet med en eller anden slags troldmandsabsinth." Hans øjne glitrede af narrestreger da blikket låste sig fast i Melissas. "Hvis du distraherer folk, putter jeg det i punchen." 

[Melissandra Buchanan]

"Ja.. Nå. - Hvorfor?" Melissa så først en anelse selvsikker ud, så skiftede hun til at være fornærmet, hvorefter forvirringen blussede op, alt sammen på relativt kort tid. Hendes underlæbe dirrede en anelse som hun stirrede på Julian. "Bare fordi jeg ikke behøver at blive reddet, betyder det da ikke at du skal finde nogen andre" forsøgte hun sig med et let suk. Hun ville helst ikke dele hans opmærksomhed med nogen andre, også selvom han legede Dracula. Det morede hende stadig en anelse, hvilket kunne ses på det skælmske smil.

Hendes bryn trak sig sammen, før øjnene blev store over synet af den mørke lommelærke i indersiden af hans jakke. Hun skævede til ham. "Jules.. Det gjorde du ikke" hviskede hun. "Distraherer? Jeg er jo ingen skønjomfru. Jeg kan ikke besvime på kommando." sukkede hun.

[Julian Baxter]

Julian kunne godt se, at hun misforstod hans joke. Han havde blot drillet med, at Melissandra ikke var den uskyldige type. "Nejnej, jeg mente ikke at... Altså, blot at du er er så smuk i aften, at du ser langt fra uskyldig ud," sagde han hurtigt og kløede sig i håret. 
"Men jo, det gjorde jeg." Han løftede et spørgende øjenbryn og håbede, at joken ikke havde ødelagt den gode stemning, der var imellem dem. "Kender du ikke en eller anden besværgelse?" foreslog han. "Du er jo den kloge af os." 

[Melissandra Buchanan]

Melissa slog en knyttet knæve mod hans skulder. "Generelt ville det at kalde mig en uskyldig skønjomfru være en fornærmelse til hele min person" forsikrede hun ham om som hun leende rystede på hovedet. Åh det var simpelthen for sjovt at lave sjov med ham. Dynamikken mellem dem var intet mindre end genial.

"Kloge? Jeg tror du forveksler mig med Hammie" sagde hun en anelse køligt. Hun fandt dog sin stav frem og mussede en let besværgelse så der spruttede med små fyrværkeri inde midt på dansegulvet. - Som var det en del af festlighederne.

[Julian Baxter]

Julian lo fåret dan han indså, at hun også jokede. "Du er jo totalt uforudsigelig, kvindemenneske," sagde han og rystede på hovedet. Han gned sin skulder, hvor hun havde slået ham. Han undlod at kommentere på det med Hamish.
Til hans store tilfredsstillelse kendte Melissa en besværgelse, der snart tiltrak opmærksomheden fra alle eleverne ved punchbordet. Mens der lød "ååh" og "wooow," hev han lommelærken frem fra sin jakke og skruede hurtigt låget af. En kraftig dunst af sprit ramte hans næsebor. Hvis eleverne lod være med at fortælle det til en lærer, ville hele festen snart sejle af munterhed. Han tømte lommelærken i punchen - væsken blandede sig velvilligt med punchen - og gemte den væk igen, inden han rettede sig op. Han fangede Melissas blik og sendte hende et ulvesmil. 

[Altinius Rier]

Altinius var bestemt ikke blevet mindre klemt, som aftenen var skredet frem. Men det havde kun gjort hans skarpe blik skarpere, da han kiggede rundt over storsalen. Det faldt straks på to elever ved punchen.

"Hr. Boxi," skældte han, da han i et par lange skridt var ovre ved dem. Hvad havde han mon hældt i? Mon det var farligt. "Hvad er det, du tror, du foretager dig?" Han så fra drengen til den mørkhårede pige. "Frøken Buchanan!" Professoren lød helt rystet.

[Melissandra Buchanan]

Melissandra kunne ane de lange skridt ud af den ene øjnkrog, da Professor Rier kom tættere på. Hun havde ønsket at hendes reflekser havde været en del hurtigere. Hun kunne dog ikke lige komme i tanke om hvad hun ad gode idéer så ville have været kommet på.

"Ah. Professor. Nyder de aftenen?" Kom det fra hende, med den mest høflige og blide stemme hun overhovedet kunne diske op med. Hun sendte ham et prøvende smil og løftede sit punch glas, der stadig ikke var blevet spicet op.

[Julian Baxter]

Julian spjættede ved lyden af en autoritær mandestemme, men der gik alligevel et par tøvende sekunder inden han indså, at han var hr. Broxi.
"Professor Rier," mumlede Julian og skævede til Melissandra. Han lod hende tale, eftersom hun lod til at have et naturligt flow for den slags. Selv var han en elendig løgner. 
Lommelærken føltes pludselig meget tung i hans lomme. Hvis Rier besluttede sig for at kropsvisitere ham, var de for alvor i problemer. 

[Altinius Rier]

De prøvede begge to at se uskyldige ud og Altinius begyndte efterhånden at blive lidt træt af det. Her gik han og følte sig klemt en hel aften, og derudover skulle han så lyves direkte i ansigtet.

"Egentlig ikke, tak for interessen, frøken Buchanan," svarede han roligt og så ned på dem i en blanding af skepsis og skuffelse. Orkideen vippede igen faretruende på hatten og truede med at give hele kreationen overvægt.

Blikket gled tilbage på Hr. Boxi. "Så," opfordrede han afventende. "Hvad har I planlagt at gøre ved intetanende elever, der blot prøver at nyde deres sidste, hyggelige aften på skolen før ferien eller, for nogle, sidste aften nogensinde, før de spyttes ud i voksenlivet og må stå på egne ben og..." Han indså, at han var på vej ud af et sidespor og stemmen døde ud.

Selvbevidst rømmede han sig og gjorde et lille vip med staven. Punchskålen blev straks tømt og fremstod skinnende som ny. "Hvad gjorde I ved punchen?"

[Melissandra Buchanan]

Melissa følte sig ikke nær så kløgtig og skarp som hun ofte kunne fremstå blandt hendes medmennesker. Det var langt mere alvorligt når det var en underviser, til trods for at faren for at blive smidt ud eller gøre sit kollegie til skamme lå på et nulpunkt. Det var alligevel træls at blive taget på fersk gerning.

Hendes blik faldt på Julian. Det var ham der havde puttet sprut i punchen. Forventede han at hun tog faldet for ham? "Hvorfor skulle vi gøre noget ved punchen, når den i forvejen smager fortræffelig" bemærkede hun.