|
Post by Derek Faraday on Jun 8, 2018 20:22:58 GMT 1
@theevilqueen12 Det var ikke kommet spor bag på ham, da deres forældre havde 'snakket sammen' igen, og var kommet på en 'ny, strålende idé'. Denne gang omhandlede det U.G.L eksamen, og dét faktum at både Skadi og Derek kunne 'benytte sig af deres kontakt', til at hjælpe hinanden gennem eksamenstiden. I sidste ende, var han bukket under. Det var ikke som sådan fordi han havde et problem med den jævnaldrene pige; men presset fra familierne syntes blot at vokse sig større, og gøre det hele mere... Akavet. Nu havde de vel været 'eksamens-oplæsningsmakkere' i et par uger. Derfor var détte en af de sædvanlige halv-tidlige aftener, hvor de måtte holde hinanden med selskab under et par støvede bøger på biblioteket. Hvis det var sådan de skulle finde sammen, var det måske ikke just den mest romantiske atmosfære... "Kan vi holde en pause? Min hjerne fungerer ikke længere," Den unge knægt lænede sig en smule utålmodigt tilbage i stolen.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 8, 2018 20:41:25 GMT 1
Den Store Plan
De var vel nærmest blevet 'tvunget' sammen, hende og Derek. I hvert fald havde deres familier planer, og det var åbenbart, at hun og Derek skulle ses så meget som muligt.
Hun forestillede sig også, at de havde mere romantiske planer, men dem tog hun sig ikke af. Hun havde ærligt ikke lyst til romantik lige for tiden, og det havde overhoved ikke noget at gøre med hendes nye papbror, Elliott (løgn!).
Men nu fandt hun alligevel sig selv siddende sammen med Derek, udelukkende grundet familiens pres (hvorfor hun havde givet efter), blandt støvede bøger. Hun hostede svagt, og rettede på sin grå hue, som hun havde på fordi... ja, fordi hvorfor ikke?
Så hørte hun Derek sige noget.
"Selvfølgelig." svarede hun kort, og så ned af sig selv.
Hun var ikke ligefrem romantisk klædt, men formålet var jo også at læse op til U.G.L'erne. Hun havde en gråblå top med logoet for dødsregalierne på brystet, og et par sorte cowboybukser. Og på fødderne havde hun et par sorte all-starrs eller sådan noget.
|
|
|
Post by Derek Faraday on Jun 9, 2018 20:56:49 GMT 1
Deres forældre ville garanteret 'sætte dem sammen' som venner, og blot håbe på at dét ville forme sig til noget andet. At noget så simpelt som lektielæsning, ville forvandle sig til et forhold, der ikke nødvendigvis ville tilintetgøre dé værdier de sikkert havde smidt omkring dem. Derek's forældre havde selv holdt en del taler for ham gennem årene. Hver gang han var hjemme på sommerferie mellem skoleårene gennem de sidste år, skulle pamfletter om teenage cølibatet da også 'tilfældigvis' lægges på hans sengebord.
"Alle de her bøger..." Der var intet overskud i hans blik, som det farede over de støvede eksemplarer, "De er endeløse..." Han sendte hende et mildt, og lidt 'tragisk' smil.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 10, 2018 14:39:39 GMT 1
Den Store Plan
Skadi sad og vippede med sine allstarrs-klædte fødder, mens hun ventede på, at han var færdig med at holde pause. Hun ville egentlig bare gerne være færdig med at læse op for i dag, så hun kunne op til sig selv, og øve læsning i ild.
Hendes forældre var nok ikke vilde med, at hun gjorde det, fordi det var 'forkert' ifølge den katolske tro, men altså... ja, hun var ligeglad, så længe hun kunne holde det for sig selv.
Hun var lidt træt af at blive sat sammen med Derek hele tiden, af sin familie. Han var vel nok en sød fyr, men kun at ses med en hele tiden var sådan lidt... ja, irriterende på en eller anden måde. Hun var træt af kun at se Dereks fjæs i den her læseperiode.
"Det føles sådan, ja." svarede hun kort og nikkede af hans ord. Hun var enig med ham. Der var så meget tekst, som skulle læses igennem og forståes også. Det var bare hårdt med det dersens eksamen.
|
|
|
Post by Derek Faraday on Jun 10, 2018 15:35:54 GMT 1
Som han lænede sig godt tilbage i stolen, så den endda gav et mildt knirk fra sig, kastede han et længselsfuldt blik ud ad vinduet. Sommeren kunne ikke komme hurtigt nok. Eller, havde hans forældre også forsøgt at stable nogle sammenkomster sammen med de to dér?
Han kastede et blik mod Skadi. Nej, han havde intet problem med hende. Faktisk, overhovedet ikke. Han fornemmede dog en lignende attitude fra hende, som ved sig selv - bekræftende om, at de begge ikke ønskede at være i situationen de stod i. De skulle have lov til at leve deres egne liv, skulle de ikke? "Hvis..." Han brød snart stilheden, "- Vi kan altid sige til de gamle derhjemme, at vi studerer sammen. Vi behøver jo ikke teknisk set at gøre det." Foreslog han. Dog rungede moseloven; Thou shalt not lie i hans hoved.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 10, 2018 15:49:28 GMT 1
Den Store Plan
Skadi grinede lidt, da stolen knirkede. Hun havde en underlig form for humor, men sagde ellers ikke noget til det. Hvorfor skulle hun? Det var jo bare en stol, som havde knirket. Selv det havde lydt lidt som et menneske der knirkede.
Hun havde egentlig ikke noget problem med ham. Hun synes faktisk han var ret sjov, men de passede bare ikke sammen på den måde. Det synes hun i hvert fald ikke.
Så blev hun trukket ud af sine tanker, fordi han brød stilheden.
"Det kan vi selvfølgelig godt, men altså... moseloven. Vi må jo ikke lyve." forklarede hun roligt og så på ham med nysgerrige, blå øjne. Hun løj godt nok for dem om sin grund til at tage spådom, men hun ønskede ikke at lyve yderligere. Eller forstørre sin chance for at komme i helvede for den sags skyld.
|
|
|
Post by Derek Faraday on Jun 10, 2018 21:11:47 GMT 1
Det var som om hun havde læst hans tanker, som hun begyndte at recitere netop dén anmærkning, hans forældre havde indprintet så hårdt ind i ham. Det var vel også ét af de bud han havde sværrest ved at bryde efterhånden. For, når man gennem hele sin barndom var blevet irettesat og anmærket for at lyve, havde man jo aldrig rigtig lært at mestre det.
"Der er mange ting vi ikke må," Mumlede han lidt halvtvært, som han begyndte at puffe lidt til en af bøgerne, med sin blæk-tomme fjerpen. "Restriktioner er der nok af..."
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 11, 2018 15:37:38 GMT 1
Den Store Plan
Skadi nikkede af ham. Det havde han ret i. Hun havde aldrig oplevet andet end at få at vide, at det måtte man ikke. Lyve altså. Det fik man tit at vide som barn, netop for at huske det, når man blev teenager og voksen.
En af bøgerne, som han skubbede til, faldt ned, og hun skyndte sig hen for at samle den op. Det gik jo ikke, at de fik beskadiget bøgerne. Det ville bibliotikaren ikke sætte pris på i hvert fald. Og man måttte jo heller ikke ødelægge andres ting. Det stod vel også i biblen et sted.
"Yeah, dem er der rigeligt af." svarede hun med et skuldertræk, og satte sig ned ved bordet igen, ved siden af Derek.
|
|
|
Post by Derek Faraday on Jun 12, 2018 13:00:02 GMT 1
Et blidt suk kom fra den unge knægt, som han igen, kastede et blik ud ad vinduet - forsøgende om hvorvidt han kunne finde på en halv-sand undskyldning for at slippe væk fra lektielæsningen. Generelt, arbejdede han bedst selvstændigt, men han ville jo også glæde sine forældre som han kunne. Ja, medmindre der virkelig var tvang involveret.
"Du er, forresten, ikke sur over at jeg inviterede en anden til festen vel?" Spurgte han snart, og forklarede hurtigt sine ord, "Jeg mener... Vores forældre ville jo gerne have set os sammen." Han trak blidt på de halv-smalle skuldre, "Men jeg ville ikke låse dig fast sådan. Du skal jo også have det sjovt."
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 12, 2018 14:49:25 GMT 1
Den Store Plan
Skadi sad og kiggede lidt på Derek, som han så ud af vinduet. Derfor endte hun med selv at sidde og kigge ud af det. Der var alligevel ikke så meget at lave i sådan en pause anyways.
"Overhoved ikke. Det er dit valg." sagde hun med et skuldertræk. Hun var faktisk ret ligeglad, sådan virkelig. For hun ville hellere følges med andre end Derek, mest grundet presset fra familien, hvorfor det var godt at have en undskyldning for ikke at følges med ham.
Det var jo ikke, fordi hun ikke kunne lide Derek, for det kunne hun. Det var bare alt sammen så... tvungent med ham, grundet deres familier.
"Jeg skal nok finde en anden at følge med. Det skulle ikke være et problem." lød det temmelig selvsikkert fra hende, mens hun smilede til ham, for at forsikre ham om, at hun var helt cool med det.
|
|
|
Post by Derek Faraday on Jun 12, 2018 19:37:04 GMT 1
En lille trækning i begge hans mundviger, fik stablet et venskabeligt smil på banen over hendes ord. Oftest var et 'valg' ikke just noget han havde haft i sådanne situationer, men han var glad for at hun så det på samme måde som ham selv. Derfor gav han hende et høfligt nik. Faktisk, var hendes afslappede attitude omkring det, ganske beroligende for den unge fyr, der vel havde været en anelse for tynget over, at Skadi, eventuelt, kunne have regnet med ham på dét punkt. Og alligevel... Han vidste, at Skadi nok ikke nødvendigvis ville vælge ham, hvis han stod blandt resten af deres årgang, - havde de ikke været lidt presset af forældrene.
"Det tvivler jeg heller ikke på at du kan," Sagde han venligt, med et varmt smil. Skadi var en god tøs - og, i virkeligheden satte han da også pris på at dele både årgang og selskab med én der kunne sætte sig ind i hans værdier. "Har du nogle planer for sommeren?" Spurgte han dernæst.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 12, 2018 20:23:36 GMT 1
Den Store Plan
Skadi smilede tilbage til ham. Han var nu egentlig meget sød, når alt kom til alt. Ikke sød på den måde godt nok, men sød, ja. Sådan tænkte hun slet ikke på ham, til trods for at hendes familie havde forsøgt at få hende til det. Det var hun ikke interesseret i med ham, selvom familien jo skubbede på.
"Nej, det lykkes nok. Ellers kan jeg jo altid tage med en veninde." sagde hun med et skuldertræk. Hun var ikke bekymret, i hvert fald ikke endnu. Det kunne, logisk set, stadigvæk lykkes.
"Gå i kirke primært." svarede hun med lidt kedsommelig mine. Det var ikke fordi hun ikke kunne lide at gå i kirke, hun ville også bare gerne lave andet end det.
"Møde min fars nye kone/kæreste, hvad end hun nu er."
|
|
|
Post by Derek Faraday on Jun 13, 2018 15:08:29 GMT 1
Han nikkede med et roligt smil tegnet i ansigtet. Selv, fulgtes han trods alt med en ven. Ganske vist en ny én af slagsen, men det måtte da stadig tælle for noget. Selvfølgelig havde han ønsket at tage Vera - hans bedste veninde - med til festen, men hun havde givet udtryk for, at ville more sig på en måde, som sikkert ville sidestille ham.
"Alt det kirkegængeri, kan sgu få enhver ferie til at virke som et arbejde," Mumlede han lidt, sammentykkende. Det var bestemt kedsommeligt. Ganske vist kunne man godt få en underdanig, fantastisk følelse i kirker - men når det var rutinebaseret, blev det ligesom... Det føltes bare ikke så helligt. Som Skadi nævnte en ny kvinde i familien, tiltede han opmærksomt hovedet på skrå, "Er hun en del af menigheden?" Spurgte han roligt. Han havde ikke hørt noget om kvinden før. Ikke engang gennem hans forældre.
|
|
Deleted
Delehttp://utulie.proboards.com/help/admin-guide/themes-styles/layout-templatested Member
|
Post by Deleted on Jun 13, 2018 15:56:15 GMT 1
Den Store Plan
Skadi nikkede af hans ord. Det var også rigtigt. Det føltes bare ikke helt så helligt, når det nærmest var blevet rutine. Og det var ærgerligt, for hun havde ellers altid godt kunne lide at gå i kirke.
"Det er selvølgelig rigtigt nok." nikkede hun enigt.
Men hendes far brugte altid tiden i sommerferien til at gøre op for al den tid hun havde været på Hogwarts og ikke regelmæssigt i kirke.
"Det ved jeg ikke, men det bliver hun nok, hvis hun gifter sig med min far."
|
|
|
Post by Derek Faraday on Jun 13, 2018 20:34:50 GMT 1
Igen greb hans fingre blidt om den grå fjerpen på bordet. Han vejede den lidt mellem hænderne, og pillede lidt rastløst ved fjerene. Som fandt han en tryghed ved altid at have sin opmærksomhed rettet mod en bestemt genstand.
"Måske, vil din far være mindre opsat på at presse os, hvis han indgår i et nyt ægteskab..." Det var tydeligt, at han forsøgte at finde 'the silver lining' i situationen, "Er du... Okay, med alt det?" Spurgte han dog lidt efter. Han bekymrede sig om Skadi. Selvfølgelig gjorde han det.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.