Ensomhed og manglen på omsorg

[Nathan Lorde]

@theevilqueen

Nathan havde været meget stille hele timen i dag i Forvandling. Normalt var han ellers ganske aktiv i faget, fordi det var hans mor, der underviste, men den sidste tid havde været lidt noget rod for ham. Flere gange havde han skævet til Clarissa, men det havde ikke virket til, at hun så i hans retning. 

Dog sad han alligevel og undersøgte hende, det var lettere her, hvor Olive ikke var til stede. Det var jo ikke fordi han havde noget for Clarissa! slet ikke, men det havde da været rart at have en man kunne gå til, hvis han manglede lidt omsorg. 
Olive var selvfølgelig en hel anden støbning. Hun var spændende og pirrede ham på det groveste. Han snakkede ikke altid lige pænt og alligevel blev hun. Hun var også smuk. Men Nathan havde svært ved at forlige sig med, at hun ville styre ham. Det var sådan det føltes. 

Han var sunket helt ned i sine egne tanker, da han pludselig så at klassen var tom. Alle de andre måtte være gået, men hvornår? Havde han siddet der længe? Han kiggede sig rundt og fik så øje på sin mor, som kom gående ud i lokalet igen. Sikkert efter at have sat noget på plads.

[Deleted]

ENSOMHED

Roma havde godt lagt mærke til, at Nathan ikke var særlig aktiv i timerne i dag. Det var som om han var distraheret, og han blev ved med at kigge på Ms Stanley. Hun tænkte, om de måske havde noget kørende, og havde været oppe og skændes?

Uanset hvad det var, så virkede det ikke som om, at han kunne koncentrere sig om det de havde fået lagt for dagen. I dag forvandlede de mus til kopper, men det så ikke ud til at lykkes for over halvdelene af klassen.

Om det lykkedes for Nathan vidste hun dog ikke, for hun havde ikke tid til at kigge på ham hele tiden - selvom hun gerne ville. Han var trods alt hendes søn.

Hun havde bekendtgjort, at timen var slut, og alle begyndte at forlade klasselokalet, undtagen Nathan. Han virkede stadigvæk distraheret, nærmest sunket helt ind i sig selv. Det var underligt, for normalt var han meget aktiv i hendes timer.

Derfor gik hun hen imod Nathans plads.

"Er du okay, Nat?" lød det bekymret fra hans mor, som smilede noget stramt, mest fordi hvis der skulle komme nogen herind. Alle vidste, at han var hendes søn, men hun ville ikke fanges i at give særbehandling.

Hun var iklædt grøn silkebluse, cremefarvet nederdel som sad stramt på hende samt cremefarvede hæle. I hendes ører sad mørkegrønne øreringe.

påklædning

✦

[Nathan Lorde]

Det gik for alvor op for Nathan at han var den eneste tilbage og nu havde han også en bekymret mor over sig. "Ja, Fint tak. Glimrende. Strålende..." Røg det ud af ham. Han var virkelig ikke klar til at snakke med sin mor om det her. Hun ville aldrig kunne forstå det alligevel og det ville sikker ødelægge det billede hun havde af ham. Nej han måtte var smart og forsigtig. Han havde dog svært ved at lyve. "Jeg øhm.. Tænkte bare på ham... min far altså" Forklarede han. Der var ikke løgn men heller ikke hele sandheden.

[Deleted]

ENSOMHED

Roma satte sig på bordet foran Nathans bord, og lagde det ene ben over det andet, over kors. Hun så meget indgående på ham i et par sekunder, men sukkede så dybt.

"Hvis du ikke vil tale med mig om ting, så skal du bare sige det. Du behøver ikke at lyve." sagde hun til det første han sagde.

Hun troede ikke på ham, ikke et eneste sekund. Hun kendte sin søn, mente hun da, og havde virkede ikke til at have det strålende, glimrende, fint tak. Han lignede ikke en, som havde det sådan i hvert fald.

"Ja? Hvad om Orion?" lød det lidt fjernt fra Roma.

Hun havde ikke lyst til at snakke om Orion, Nathans far, for da de havde endt det, så havde det ikke været on good terms. Men for Nathans skyld talte hun om ham alligevel. Han skulle jo ikke vide, at hun hadede hans far. Eller hvor meget hun hadede ham.

påklædning

✦

[Nathan Lorde]

Nathan rynkede brynene og kløede sig i håret. Han vidste godt det ikke var let for hende heller, men han kunne altså ikke gøre for det. "Jeg tænker bare på om jeg skulle have gjort noget anderledes" Han kiggede ned i bordet. På den måde kunne hun ikke aflæse på hans øjne hvor meget det påvirkede ham. "Hvorfor vil han ikke se mig?" Spurgte han så. Et spørgsmål, der blev stillet med jævne mellemrum og som han godt kendte svaret på, for selvfølgelig vidste hun det ikke.

[Deleted]

ENSOMHED

Roma bandede sig selv langt væk nogen gange. Det var hendes skyld, at Nathan var som han var. Hun havde forsøgt at give ham kærlighed, men havde altid været en lukket bog, og det var han også blevet. Han tog efter hende.

Da han stillede det spørgsmål, var hendes hjerte nær brækket i to. Hun hadede, at Orion ikke tog ansvar, og nægtede af se Nathan, som også var hans søn, efter skilsmissen. Nathan havde også været så lille da de blev skilt, kun seks år gammel og allerede følt sin første afvisning.

"Jeg ved det ikke, Nat. Jeg ved det virkelig ikke." Endte hun med at svare ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, for hun havde ikke lyst til at gøre Nathan ked af det.

påklædning

✦

[Nathan Lorde]

Han vidste godt emnet heller ikke var let for hans mor, men efter det han havde stået i, så havde det ramt ham og det på en dag fra en skyfri himmel. "Hvad hvis jeg ender som ham?" Det var det værste der overhovedet kunne ske! Men måske var det netop det der var ved at ske? Han var ikke sikker. og hvad gjorde han hvis han allerede var på vej i den retning?

[Deleted]

ENSOMHED

Roma rystede på hovedet af sin søn, som havde han sagt noget fjollet. Det mente hun bestemt ikke, at han ville blive. Ikke hvis det stod til hende i hvert fald!

"Selvfølgelig gør du ikke det-" Du bliver nok højest som mig. Tænkte hun og forsatte så "-Du er min søn, Nat, ikke hans. Den titel afgav han, da han stoppede med at ville se dig dengang."

Hun rakte en hånd frem mod sin søns, og ville klemme hans hånd let og beroligende, hvis hun ellers fik lov.

Det gjorde hun dog nok ikke, for han var trods alt hendes teenagesøn, og hun var hans pinlige mor. Hende han krummede tæer over, fordi han var så flov. Hun var jo ikke kun hans mor, men også alle de andres Professor, så det var ikke altid hun kunne opføre sig, som hun gerne ville - af hensyn til sit ry.

påklædning

✦

[Nathan Lorde]

For en gang skyld lod han hende klemme sin arm. Lige i dag havde han brug for det. Lige nu havde han brug for at være den lille Nathan, der kunne komme til sin mor og være i hendes arme, når verden udenfor blev for hård. Når han følte sig svigtet og ensom. "Ved du noget om hvad han laver i dag?" Nathan kiggede op på sin mor med et lille håb i øjnene. 

Måske hvis han vidste, hvor manden var, så kunne han opsøge ham og tale med ham. Finde ud af hvem Orion var. tage afsted og sige at hans far var en idiot. 
Nathan gned sine øjne og så væk fra sin mor. Det hele var et stort rod lige nu og han havde næsten fysisk ondt af det.

[Deleted]

ENSOMHED

Roma var glad for, at han gav hende lov til at give ham et lille klem. Det var nok det nærmeste de kom på et kram i offentligheden, dog mest for Nathans skyld.

Men da han spurgte hvad hans far lavede, så kunne hun næsten ikke lade vær med at smile lidt. Af håbet i hans øjne altså, ikke den triste måde han sagde det på.

"Han er vidst Auror." svarede hun med et udtryk i ansigtet, som var svært at tyde.

For hun vidste det ikke, men det var det hun forestillede sig han lavede. Han stadigvæk lavede. For det var det han havde været, da de havde været sammen. Men det synes hun alligevel ikke, at hun ville forklare Nathan. Der var ingen grund til at gnide salt i såret.

"Vi har ikke brug for ham, Nat." sagde hun da på en meget kærlig måde, som var meget ulig 'offentlige Roma' "Vi klarer os fint uden."

Hun rakte ud, tog hans hånd igen, og gav den et klem.

påklædning

✦

[Nathan Lorde]

Var han Auror? Det kunne Nathan næsten ikke tro. Nathan havde dog ikke helt så let ved at smil over det, som sin mor. Jo det var dejligt bare at være de to, men han forstod stadig ikke hvordan Orion bare kunne forsvinde på den måde og bare droppe dem. Det havde sat sine dybe spor i Nathan. Dybere end han selv var klar over.

"Men mor... Hvad hvis en del af ham er i mig?" pointen var nok egentlig at han var bange for altid at såre folk omkring sig og ikke kunne slå sig ned med nogen.

[Deleted]

ENSOMHED

Roma rystede let på hovedet af Nathans ord. Hun troede næppe på, at han ville blive ligesom sin far. Nathan havde altid været en god dreng, i hvert fald i Romas øjne, og det regnede hun da med, at han blev ved med.

"Hør her Nathan. Der vil altid været en del af ham i dig, han har trods alt været med til at lave dig." Hun lo kort af den bemærkning.

"Men du bestemmer selv, hvem du vil være. Det har ikke noget med din far at gøre." fortalte hun ham med et lidt mere alvorligt ansigtsudtryk, på en nærmest streng måde.

For han var ikke alene om de tanker. Hun havde selv haft dem mange gange, men havde altid skudt dem væk igen. For hun ønskede ikke at Nathan blev som sin far, i hvert fald ikke på de punkter som Nathan havde påpeget.

Men Orion var egentlig en god mand. Han var venlig og rar, og havde altid ville Roma det bedste. Selvom han vidste, at hun ikke var forelsket i ham. Han havde vel bare håbet, at hun ville blive det med tiden. Hans eneste fejl var at opgive Nathan. 

påklædning

✦

[Nathan Lorde]

Han kiggede op på sin mor. Hun virkede så rolig, mystisk til tider, men smuk. Hvordan kunne nogen dog forlade hende? Det forstod han ikke. "Han burde lette røven og vise vi bare betød en lille smule" Konkluderede han om kom i samme flæng til at knytte hånden hård sammen. Der var så mange indædte følelser.

Han kiggede på sin mor uden at møde hendes øjne. "Hvad hvis jeg har valgt forkert og ikke kan gøre det om?" Det var første gang nogen sinde han rigtig fortrød hvem han var. Men Roma vidste intet om, hvordan han behandlede andre, så hun ville nok ikke forstå det.

[Deleted]

ENSOMHED

Roma skjulte sin tristhed bag et smil. Hun ville ønske, at Orion i det mindste ville Nathan, bare som et minimum, men sådan var det bare ikke. Hun nikkede dog af Nathans ord, for det synes hun også.

Desuden var det hende der var gået fra Orion. Men det havde de aldrig fortalt Nathan, fordi Orion var ok med at være skurken, når han nu alligevel havde forladt dem.

De havde fortalt ham, at det var en fællesbeslutning, dengang, men Nathan havde automatisk gået ud fra, at det var Orions skyld. Og det var Orion jo ok med, så de havde aldrig fortalt dem sandheden. I Nathans øjne kunne hans mor sikkert ikke gøre noget galt.

"Nathan min skat-" sagde hun blidt, mens hendes øjne søgte Nathans, men de blev ikke mødt "-Hvad end du vælger har du valgt af en grund. Og du kan næsten altid gøre det om, hvis det virkelig er det du ønsker."

Hun øsede visdomsord ud over sin søn. Eller hun håbede i hvert fald, at det lød sådan.

påklædning

✦

[Nathan Lorde]

Det var svært at tro på hvad hun sagde. Ikke fordi han ikke ville, men hun havde jo ingen ide om hvilken dreng han var når hun ikke kiggede. argh hvorfor kunne han ikke bare være ligeglad med det, som han altid havde været? Det var hende Olive der havde sat tanker igang. Han var blevet tvunget til at aflevere sit legetøj før han var færdig med at bruge det. Det var sikkert derfor! "hvis du siger det mor."